Legislator Case Law & Legislation
W20021031925 DK

Klage over praktiserende læges journalføring

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10319 Valid

Klage over praktiserende læges journalføring

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægen.

Nævnet oplyste hertil, at der i cirkulære om lægers pligt til at føre journaler er anført, at journalen skal indeholde årsag til patientkontakt, undersøgelsesresultater, diagnose, behandling, ordination af lægemidler, henvisning til undersøgelse, information givet til patienten samt aftaler om kontrol.

Nævnet lagde herefter til grund, at lægens telefonsamtale med patientens advokat vedrørte forhold omkring transport til speciallæge. Nævnet fandt ikke, at telefoniske og skriftlige kontakter med patientens advokat om eksempelvis uenighed om grundlag for bestemt transportformer er omfattet af journalføringspligten.

Nævnet fandt herefter, at lægen ikke havde pligt til at journalføre samtalen med patientens advokat.

Endelig adm. afgørelse 2002 10319 Valid

Resumé

En 44-årig kvinde var i smertebehandling hos sin praktiserende læge, og blev senere henvist til nærmere behandling hos en speciallæge. Den praktiserende læge fandt ikke grundlag for liggende transport til speciallægen. Patientens advokat rettede herefter henvendelse til lægen for at drøfte dette nærmere. Samtalen mellem lægen og advokaten blev ikke journalført.

Der blev bl.a. klaget over, at lægen ikke journalførte samtalen med patientens advokat den 15. november 2000, hvor han vurderede, at hun ikke havde behov for liggende transport.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →