Legislator Case Law & Legislation
W20021029925 DK

Klage over mangelfuld undersøgelse i forbindelse med svimmelhed og stærke hovedsmerter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10299 Valid

Klage over mangelfuld undersøgelse i forbindelse med svimmelhed og stærke hovedsmerter

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af overlægens undersøgelse af patienten, og lagde herved vægt på, at overlægen fik at vide, at patienten led af migræne, og at han ved sin objektive undersøgelse fandt normale forhold vedrørende øjnene, ligesom han ikke fandt nakkestivhed. Nævnet lagde desuden vægt på, at en neurologisk undersøgelse viste normale refleksforhold samt normale reflekser på arme og ben, ligesom der var normal puls, blodtryk og temperatur samt iltmætning.

Nævnet fandt grundlag for kritik af journalføringen, foretaget af den læge, der i forbindelse med patientens udskrivelse undersøgte hende, og lagde herved vægt på, at det ikke fremgik af journalen, hvilken læge, der tilså patienten i forbindelse med hjemsendelsen, ligesom det ikke fremgik, i hvilken tilstand, patienten befandt sig på dette tidspunkt.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af vagtlægens undersøgelse af patienten, og lagde herved vægt på, at han ved undersøgelsen fandt normale forhold, herunder normale reflekser på arme og ben og normale forhold ved øjenundersøgelsen. Patienten var ikke nakke-/rygstiv, men øm ved nakkemusklernes tilhæftning på kraniet.

Endelig adm. afgørelse 2002 10299 Valid

Resumé

En 27-årig kvinde blev, på grund af pludselig svimmelhed og stærke smerter i venstre side af hovedet samt opkastning, indlagt akut. En undersøgelse foretaget af en overlæge viste normale forhold, hvorfor han konkluderede, at det drejede sig om et svært migræneanfald. Efter cirka 5 timers observation blev patienten udskrevet.

Dagen efter henvendte patienten sig til lægevagten på grund af forværring af smerterne. Efter sin undersøgelse af patienten, konkluderede vagtlægen, at tilstanden var forenelig med migræne.

2 dage efter blev patienten indlagt af egen læge. En scanning viste, at hun havde en hjerneblødning.

Der blev klaget over, at overlægen og vagtlæge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af patienten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →