Klage over mangelfuld undersøgelse af albue efter fald
Statutory Text (2 Articles)
Klage over mangelfuld undersøgelse af albue efter fald
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere skadestuelægen for hans behandling af drengen.
Nævnet lagde vægt på, at skadestuelægen ved sin undersøgelse af drengen konstaterede, at der var let hævelse på udsiden af den højre albue, samt at der var ømhed ved bevægelse af albuen men ikke nogen direkte knogleømhed. Der var ikke tegn på ledskred, og skadestuelægen vurderede, at der var tale om en forstuvning.
Patientklagenævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere den praktiserende læge for hans behandling af drengen i forbindelse med telefonkonsultationen. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen ved den telefoniske konsultation havde anbefalet drengens forældre at komme i konsultationen snarest muligt.
Resumé
En 2½ år gammel dreng kom til skade med højre arm. På skadestuen blev det vurderet, at albuen var forstuvet. 2 uger efter kontaktede drengens forældre den praktiserende læge, som anbefalede forældrene, at se tiden an i en uge. Efter yderligere 4 dage blev der foretaget en røntgenundersøgelse af højre albue, som viste et ledskred fortil af spolebensknoglens hoved.
Der blev klaget over, at drengen ikke blev tilstrækkeligt undersøgt ved den første henvendelse på skadestuen herunder, at man undlod at røntgenfotografere hans arm. Der blev endvidere klaget over, at den praktiserende læge ved den første telefoniske henvendelse ikke foranledigede, at drengen blev undersøgt.