Klage over manglende gynækologisk undersøgelse af kvindelig patient med mavesmerter

Klage over manglende gynækologisk undersøgelse af kvindelig patient med mavesmerter

For så vidt angik klagen over den manglende gynækologiske undersøgelse fandt nævnet, at to overlæger havde handlet under almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af patienten, idet de med deres erfaring burde have foretaget eller ordineret en gynækologisk undersøgelse med henblik på at afgrænse de mulige diagnoser, som kunne være årsag til symptomerne.

Nævnet oplyste, at en gynækologisk eller endetarmsundersøgelse kan hjælpe til diagnostiske overvejelser, men diagnose vil almindeligvis kunne stilles på ydre fund og sygehistorien. Ultralydsscanning, gynækologisk eller endetarmsundersøgelse er en vigtig del af undersøgelsen, idet udfyldninger ofte lader sig afsløre herved. Det er endvidere muligt herved at afgøre, om der i stedet skulle foreligge en lidelse i de kvindelige kønsorganer.

Det var nævnets opfattelse, at diagnosen blindtarmsbetændelse i visse situationer kan stilles uden gynækologisk eller endetarms undersøgelse, men ved senkomplikationer og ved afgrænsning overfor andre sygdomme er undersøgelserne vigtig ved akutte sygdomstilfælde i maveregionen.

Det fremgik af sagen, at patienten igennem tre dage havde haft ukarakteristiske symptomer, uden at der blev foretaget en gynækologisk eller endetarms undersøgelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den øvrige behandling af patienten.

Resumé

En 44-årig kvinde blev på grund af mavesmerter indlagt på et sygehus. Hun blev under indlæggelse undersøgt og behandlet på mistanke om nyrelidelse og galdeblæresygdom. En CT-scanning viste, at hun havde en betændt blindtarm.

Der blev klaget over, at der ikke blev foretaget en gynækologisk undersøgelse ved indlæggelsen, at der ikke blev draget behandlingsmæssige konsekvenser af det forhold, at blodprøver ved indlæggelsen viste et forhøjet antal hvide blodlegemer og CRP, at lægerne iværksatte behandling med Sulfametizol, uden at de med sikkerhed havde konstateret en urinvejsinfektion, at der ikke blev draget behandlingsmæssige konsekvenser af det forhold, at der ved en ultralydsundersøgelse blev påvist væske i bughulen og at der ikke blev fulgt op på det forhold, at der blev rejst mistanke om betændelse i blindtarmen, samt at der blev iværksat behandling med Pentrexyl og Elyzol, uden at der var stillet nogen sikker diagnose, ligesom behandlingen med Sulfametizol blev indstillet.