Manglende information forud for operation af storetå

Manglende information forud for operation af storetå

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere speciallægens operation af patienten. Det fremgik af journalen, at speciallæge forud for operation fandt, at patienten havde 30° vinkling i storetåen, at der var moderat dannelse af knyst, og at der var indskrænket bevægelighed i storetåens grundled. En røntgenundersøgelse viste ifølge speciallæge, at der var forskydning i leddet i storetåen (subluxation) med dannelse af knyst og begyndende slidgigt (arthrose) i grundleddet. Ifølge operationsbeskrivelsen blev der foretaget en frilægning af knysten, hvorefter han fjernede den grundledsnære halvdel af storetåens første knogle. Der blev endvidere syet bløddele ind mellem knogleenderne. Derefter foretog speciallæge en hammertås operation på anden tå, idet han fjernede mellemleddet. Sårene blev lukket med opløselig tråd i bløddelene og nylontråd i huden. Efterbehandlingen omfattede bandage med hæfteplasterstræk.

Nævnet oplyste, at Kellers operation er en anerkendt behandlingsmetode for dannelse af knyst og skæv storetå, når der foreligger nedsat bevægelighed og slidgigtsforandringer i storetåens grundled. Ved en Kel-lers operation syes bløddele ind imellem knogleenderne for at tilskynde dannelse af et såkaldt falsk led som erstatning for det syge grundled. Bandagering med hæfteplasterstræk anvendes for at holde storetåen i korrekt position, mens der dannes arvæv.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere speciallægens information af patienten. Der var modstridende oplysninger mellem patienten og speciallægen om, hvorvidt han forud for operationen havde informeret hende om risici og efterfølgende gener. Det fremgik ikke af journalen, at patienten fik information af speciallægen forud for operationen, og nævnet fandt, at der ikke var andre oplysninger i sagen, der understøttede speciallægens forklaring om, at han forud for operationen informerede om almindelige risici. Nævnet fandt det således ikke tilstrækkelig godtgjort, at speciallægen informerede hende om risici ved operationen.

Resumé

En 58-årig kvinde blev undersøgt af speciallæge i ortopædkirurgi, da hun igennem længere tid havde haft tiltagende gener som følge af en knyst ved højre storetå. Patienten fik i juli 1997 foruden en Kellers operation tillige foretaget en operation af hammertå på anden tå, idet hun havde haft tiltagende gener heraf. Da patienten i oktober 2000 blev opereret for åreknuder på begge ben hos en anden speciallæge og bad hun denne om en vurdering af højre fod på grund af problemer med smerter i foden siden operationen i 1997. Speciallægen fandt ifølge journalen, at højre storetå var forkortet og svævede over underlaget. Der var ingen knyst, men kraftig nedsænkning af svangbuen, såkaldt knækplatfod, som krævede specielt brede sko og særligt indlæg. Han tilbød ikke reoperation, da han ikke mente at kunne love bedring af tilstanden, men opfordrede hende til at tale med operatøren.

Der blev klaget over, at speciallægen ikke i juli 1997 opererede patienten korrekt. Endvidere blev det i forbindelse med partshøringen anført, at speciallæge havde undladt at informere hendes om risici og eventuelt eventuelle gener ved operationen.