Klage over en psykologs brug af personlig og konfronterende behandlingsmetode

Klage over en psykologs brug af personlig og konfronterende behandlingsmetode

Nævnet fandt, at psykologen ikke havde overtrådt lov om psykologer ved sin behandling af patienten, men at det dog havde været hensigtsmæssigt, om psykologen havde vurderet patienten grundigere, før han påbegyndte den konfronterende og personlige behandlingsmetode. Nævnet lagde herved vægt på, at psykologen i behandlingssessionerne bevidst var konfronterende over for patienten, ligesom han valgte en direkte brug af sin egen person i behandlingen, idet han herved forsøgte at få patienten til at udvise samarbejdsvilje og selvansvarlighed.

Nævnet oplyste, at en terapeut ved at konfrontere patienten med hans hjælpeløshed, i nogle tilfælde vil kunne fremprovokere mere sunde sider i patientens personlighed, og dermed fremme muligheden af et mere forpligtende engagement i behandlingen. Om en sådan strategi lykkes vil blandt andet afhænge af, om patienten er robust nok til at forstå og modtage denne form for håndsrækning, eller om patienten er for skrøbelig til dette.

Nævnet oplyste endvidere, at en konfronterende strategi kan kædes sammen med et forsøg på at appellere til den personlige relation. Anlæggelsen af en personlig tone vil ofte ske i håbet om at bryde igennem det upersonlige og tale til patientens mere ligefremme sider. Hvorvidt en sådan strategi lykkes, vil blandt andet afhænge af, om patienten er i stand til at forstå en sådan form for personlig appel og på varigheden af terapien og karakteren af den relation, der er blevet bygget op, samt af patientens grad af robusthed.

Resumé

En 26-årig mand, som gennem nogle år var blevet behandlet for en depression, henvendte sig til en psykolog med henblik på psykologisk behandling. Patienten afbrød efter 6 sessioner behandlingen, som han fandt utilfredsstillende.

Der blev klaget over, at psykologen ikke foretog en korrekt behandling af patienten, idet han blandt andet var konfronterende og udskældende.