Legislator Case Law & Legislation
W20021025325 DK

Klage over utilstrækkelig tandreguleringsbehandling

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 10253 Valid

Klage over utilstrækkelig tandreguleringsbehandling

Nævnet fandt, at overtandlægen ikke havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med tandreguleringsbehandling.

Nævnet fandt endvidere, at specialtandlægen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med tandreguleringsbehandling, men nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om han havde udarbejdet et klart defineret behandlingsmål.

Det fremgik således ikke af journalen, at der var gjort overvejelser om vækststadium, pladsforhold i overkæben eller læbefang, og der forelå således ikke et klart defineret behandlingsmål. Det indsamlede materiale var tilstrækkelig, men de stillede diagnoser var usystematiske, og der var ikke et klart defineret behandlingsmål.

Nævnet fandt videre, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis der havde foreligget klare aftaler mellem overtandlægen og specialtandlægen om, nøjagtig hvorledes behandlingen skulle udføres, og hvad den afsluttende behandling var.

Nævnet oplyste, at den form for apparatur, som overtandlægen brugte til tandreguleringen, var af minimalt omfang og således ikke giver fuld kontrol over tændernes bevægelser og efterfølgende stilling.

Nævnet fandt, at det var kritisabelt, at der udelukkende blev brugt apparatur af minimalt omfang til tandreguleringen, og at der ikke ved aftagelsen af apparaturet blev indsat stabiliseringsbøjler. Det var endvidere nævnets vurdering, at patienten ikke havde afsluttet sin kæbevækst, da behandlingen blev afsluttet i august 1986 med en uregelmæssig og ustabil stilling af fortænderne.

Endelig adm. afgørelse 2002 10253 Valid

Resumé

En 10-årig pige blev i september 1983 undersøgt af en specialtandlæge efter henvisning fra den Kommunale Tandpleje, som fandt, at fortænderne i overkæben stod langt foran fortænderne i underkæben (stort hori-sontalt overbid), og at der var pladsmangel i begge kæber. I perioden fra oktober 1983 til august 1986 fik hun foretaget tandreguleringsbehandling af en overtandlæge ved den kommunale tandpleje. I september 1991 blev hun udskrevet fra den kommunale tandpleje. Hun blev derefter af egen tandlæge henvist til en specialtandlæge i ortodonti, da hun fandt trangstillingen på fortænderne i overkæben var forværret.

Der blev klaget over, at tandreguleringen ikke blev udført korrekt, idet arbejdet med patientens tænder ikke blev gjort færdigt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →