Klage over manglende reaktion fra vagthavende læge ved telefonisk henvendelse
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende reaktion fra vagthavende læge ved telefonisk henvendelse
Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslægen i forbindelse med den telefoniske kontakt med patientens hustru. Patientklagenævnet indskærpede desuden overfor afdelingslægen, at udvise større omhu i sit fremtidige virke.
Nævnet fandt, at oplysninger om kraftig hovedpine hos en patient med kendt hjernesvulst bør foranledige en videre akut vurdering på mistanke om forhøjet intrakranielt tryk (tryk inde i kraniet) samt overvejelse om ændring af behandlingsstrategi, herunder fremrykket operation. Nævnet fandt endvidere, at afdelingslægen burde have udbedt sig et cpr. nummer og telefonnummer på patienten for derefter at kunne orientere sig om, hvorvidt tilfældet krævede indlæggelse eller ej. Derefter burde afdelingslægen have sørget for en telefonisk tilbagemelding til hustruen.
Resumé
En 51-årig mand var til MR-scanning på et sygehus, hvor han fik konstateret udsæd af kræftsvulst til hjernen med forskydning af hjernens strukturer (han havde desuden prostatakræft). Samme dag blev patienten undersøgt på neurokirurgisk afdeling og indstillet til operation snarest. Patienten fik fire dage senere voldsomme smerter, og han bad sin hustru ringe direkte til bagvagten på neurokirurgisk afdeling. Vagthavende læge talte med hustruen, og spurgte, hvor hun ringede fra, hvem hun var, og hvorfor hun ringede til ham. Hustruen forklarede, at hun var hustru til patienten, som var svært forpint. Patienten foreslog, at han selv talte med vagthavende læge, men det ønskede den vagthavende læge ikke, og samtalen blev afsluttet. Patienten blev opereret to uger senere.
Der blev klaget over, at lægen ikke reagerede på hustruens henvendelse, trods oplysninger om patientens stærke smerter i hovedet.