Klage over behandling af et nyfødt barn med brok

Klage over behandling af et nyfødt barn med brok

For så vidt angik klagen over, at lægerne ikke efter operationen sendte patienten til sygehus B, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere de involverede læger, idet der blev foretaget relevante undersøgelser, vurderinger og behandlinger. Da tilstanden ikke blev forbedret var det i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at overflytte patienten til en mere specialiseret afdeling. Nævnet lagde vægt på, at da undersøgelsen gav mistanke om tarmslyng, blev der iværksat behandling herfor. Endvidere konfererede lægerne på andendagen med sygehus B, hvor der blev aftalt overflytning. Endvidere lagde nævnet vægt på, at det på sygehus B blev konstateret, at patienten havde afklemning af kartilførslen til et område af tyktarmen.

Nævnet oplyste, at afklemning af kartilførslen til et område af tyktarmen er en kendt, men overordentlig sjældent komplikation efter påpladssætning af lyskebrok hos et barn i patientens alder, idet påpladssætningen var sket inden for et døgn.

For så vidt angik klagen over den smertestillende behandling fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere de involverede læger og sygeplejersker og lagde herved vægt på, at patienten efter operationen var vågen, klar og vejrtrækningen og hjerterytmen var normal. Da patientens moder tilkendegav over for en sygeplejerske, at patienten havde lidt ondt når han sank, blev det aftalt, at patienten skulle have lidt morfin til det næste måltid.

Resumé

En dreng blev født 3 måneder for tidligt på sygehus A, og efter fødselen blev han overflyttet til sygehus B på grund af, at mavefunktionen ikke ville gå i gang. På sygehus B fik patienten lavement over en nat, hvorefter maven gik i gang, og han blev herefter flyttet tilbage til sygehus A.

På sygehus A konstaterede man, at patienten havde brok, og forældrene blev lært at sætte brokket på plads, hvorefter patienten blev udskrevet. Ca. 1 måned efter kunne forældrene ikke sætte brokket på plads, og den efterfølgende dag fik patienten foretaget en brokoperation på sygehus A. Imidlertid fik patienten efter operationen kvalme og opkastninger samt luft i tarmene, hvorfor han 2 dage senere blev overflyttet til Sygehus B.

På sygehus B blev patienten atter opereret.

Der blev klaget over, at lægerne på sygehus A opererede til trods for, at patienten ikke vejede 5 kilo. Der blev endvidere klaget over, at lægerne ikke sendte patienten til sygehus B, men foretog operationen, uanset at ekspertisen til operere små børn fandtes på sygehus B. Ligeledes blev der klaget over, at lægerne ikke dage efter operationen sendte patienten til sygehus B, idet han havde det dårligt. Endelig blev der klaget over, at lægerne ikke gav patienten noget smertestillende på et tidligere tidspunkt på operationsdagen.

For så vidt angik klagerne over, at en overlæge opererede patienten til trods for, at patienten ikke vejede 5 kilo, og at patienten ikke blev overflyttet til sygehus B med henblik på operation, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere overlægen. Nævnet oplyste, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at operationer på børn under 2 år med lyskebrok, kan foregå på sygehus, hvor der findes en selvstændig børneafdeling.