Indberetning af medicinering og pleje af plejehjemsbeboer

Indberetning af medicinering og pleje af plejehjemsbeboer

Patientklagenævnet fandt, at lægen ikke havde handlet kritisabelt ved sin behandling af beboeren den 23. december 1994.

Nævnet lagde ved sin vurdering vægt på, at beboeren var en svært syg cancerpatient med spredning til knoglerne. Han havde grundet sin sygdom svære smerter, hvilket lægen var bekendt med.

Nævnet fandt på denne baggrund, at det var acceptabelt, at behandlingen med morfin fandt sted pr. telefon og på baggrund af oplysninger fra plejepersonalet om beboerens tilstand.

Nævnet fandt endvidere, at plejehjemsassistenten havde handlet kritisabelt ved sin pleje af beboeren, idet hun havde et fagligt ansvar for, at der blev gjort overvejelser omkring og taget stilling til plejen af beboeren.

Nævnet fandt, at plejehjemsassistenten burde have noteret i kardex, at behandlingen med Temgesic var indstillet, således at det øvrige plejepersonale var blevet gjort opmærksom herpå.

Nævnet lagde vægt på, at det af kardex fremgik, at der blev givet tablet Temgesic den 20. og den 23. december 1994 på trods af, at behandlingen hermed blev indstillet den 13. december 1994.

Nævnet fandt på baggrund af forholdenes karakter grundlag for at indskærpe overfor plejehjemsassistenten at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Der er afgivet dissens i sagen.

Resumé

En 78- årig mand blev i november 1994 beboer på et plejehjem. Han havde i 1992 fået konstateret kræft i blærehalskirtlen med spredning til knoglerne.

Beboeren havde kateter til blæren igennem et hul i bugvæggen (suprapubiskateter) og havde daglige smerter trods behandling med 4 smertestillende præparater, hvoraf 2 var morfinlignende stoffer.

Den 11. december 1994 blev lægevagten tilkaldt på grund af, at beboeren havde stærke smerter. Lægevagten ordinerede morfinmikstur 5 ml 3 gange dagligt. Af plejehjemmets lægejournal fremgik, at den praktiserende læge ved stuegang den 13. december 1994 godkendte ordinationen. Der var ikke oplysninger i lægejournalen om, hvorvidt lægen personligt tilså beboeren.

Af plejehjemmets lægejournal fremgik det endvidere, at beboeren ikke ville leve længere, hvorfor medicinering blev stoppet. Ifølge kardex skulle beboeren fortsat behandles med morfin 3 gange dagligt. Det var ikke anført, i hvilken dosis morfinen skulle gives. Ifølge plejehjemmets kardex blev der trods ordinationen om ophør med Temgesic givet dette præparat den 17., 19., 20., 23., 29., 30., og den 31. december 1994.

Af plejehjemmets lægejournal samt ordinationsskemaet fremgik det, at morfindosis ved stuegang den 20. december 1994 blev øget til 15 ml 4 gange dagligt.

Ifølge kardex gav plejehjemsassistenten beboeren 15 ml flydende morfin 4 gange i løbet af denne dag. Det fremgik videre af kardex, at dosis den 23. december 1994 blev fordoblet til 30 ml 4 gange dagligt på grund af voldsomme smerter. Fordoblingen af medicindosis den 23. december 1994 skete efter telefonisk henvendelse fra plejehjemsassistenten til lægen. Ifølge kardex gav plejehjemsassistenten beboeren denne dag 30 ml flydende morfin 4 gange.

De følgende dage blev beboeren mere uklar og rodet i sin tankegang. Han afgik ved døden den 31. december 1994.

Sundhedsstyrelsen har indberettet den lægelige og plejemæssige behandling af beboeren til Patientklagenævnet.