Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter aktivloven, integrationsloven og repatrieringsloven - kontanthjælp - sygebehandling - ægtefæller - gensidig forsørgelsespligt - udlænding - af fuldmægtig Carsten Lærkholm og fuldmægtig Ivan Jørgensen (uddrag: Socialministeriets område) (sygebehandling)
Statutory Text (3 Articles)
§ 82 – Sygebehandling
Sagen drejede sig om en gift kvinde med udenlandsk statsborgerskab, der ansøgte om hjælp til forsørgelse af ægtefællen (også udlænding) og til tandbehandling. Ifølge kommunens oplysninger havde Udlændingestyrelsen oplyst, at ægtefællen ikke havde gyldigt (lovligt) ophold i Danmark. Kvinden oplyste over for nævnet, at hun skulle forsørge manden, så længe han havde en verserende sag om opholdstilladelse på grund af familiesammenføring.
Nævnet lagde vægt på den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller uanset ulovligheden af ægtefællens ophold. Det skulle således medtages i vurderingen af kvindens økonomiske forhold, at hun forsørgede en ægtefælle.
Ankestyrelsens bemærkninger
Kommunen kan ikke yde hjælp efter § 82, hvis ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Det er i den forbindelse helt uden betydning, hvor ægtefællen befinder sig, herunder om denne opholder sig ulovligt heri landet. Det afgørende er parrets samlede økonomiske situation.
Nævnets afgørelse må derfor antages at være korrekt.
Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter aktivloven, integrationsloven og repatrieringsloven - kontanthjælp - sygebehandling - ægtefæller - gensidig forsørgelsespligt - udlænding - af fuldmægtig Carsten Lærkholm og fuldmægtig Ivan Jørgensen (uddrag: Socialministeriets område)
De sociale nævn indsender som led i praksiskoordineringen afgørelser af principiel eller generel betydning til Den Sociale Ankestyrelse. Det sker med hjemmel i bekendtgørelsen om retssikkerhed og administration på det sociale område § 13, stk. 3. I Nyt fra Ankestyrelsen offentliggøres løbende de tendenser, der kan udledes af de indsendte afgørelser.
De refererede afgørelser er indsendt i 3. kvartal af 2002.
.
Aktivloven
Resumé
Kontanthjælp - sygebehandling - ægtefæller - gensidig forsørgelsespligt - udlænding.