Ikke dagpengegodtgørelse til tjenestemand efter 3 år på rådighedsløn

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tixxxestemt akkord og lignende,

har været ansat som lønmodtager, og

har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

Bortfaldsgrunde m.v.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

arbejdsophøret skyldes force majeure,

medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998

§ 12. Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse af arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal dagpengekortet belægges med 6,6 timer (teknisk belægning).

Stk. 2. Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren på grund af ledighed på 4 timer eller derunder, skal dagpengekortet belægges med 3,3 timer.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1154 af 29. december 1999 om ændring af bekendtgørelse om supplerende dagpenge

I § 12, stk. 1, ændres"6,6 timer " til "7,4 timer".

I § 12, stk. 2, ændres "3,3 timer" til " 3,7 timer".

Direktoratets bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

§ 12. Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling.

Stk. 2. Såfremt ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, kan det med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige ansættelsesområde, i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til hans hidtidige stilling, og som må anses for passende for ham.

Stk. 3. Hvis en varigt ansat tjenestemand under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, kan det pålægges ham at overtage en stilling inden for hans hidtidige ansættelsesområde, som må anses for passende for ham. Med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn kan det endvidere pålægges ham at overtage en passende stilling uden for hans hidtidige ansættelsesområde.

Stk. 4. Den, der ansættes på åremål, og som i forvejen er tjenestemand, har ved åremålets udløb eller ved ansættelsens ophør af anden ham utilregnelig årsag pligt til at overtage et andet passende arbejdsområde inden eller uden for sit tidligere ansættelsesområde.

§ 32, stk. 1 i tjenestemandsloven: "En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 - 5."

Den 26. februar 2001 skrev XXX til Dem, at man ikke betalte dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til lønmodtagere, der var gået på pension. XXX oplyste den 12. marts 2001 også, at rådighedsperioden ophørte den 31. januar 2001, hvorefter De overgik til pension.

Den 21.marts 2001 skrev Deres faglige organisation til Dem, at man ville skrive til XXX og bede om en uddybende forklaring, samt at organisationen ikke kunne forstå, at a-kassen i henhold til § 84, stk. 6, i arbejdsløshedsforsikringsloven havde afvist at gå ind i sagen.

Den 30. maj 2001 fastholdt XXX skriftligt, at man ikke skulle betale Dem for 1. og 2. ledighedsdag efter endt periode med rådighedsløn og overgang til pension.

Den 11. juni 2001 skrev De til a-kassen og bad a-kassen om at skrive til XXX om at betale G-dagene efter Deres overgang til tjenestemandspension.

A-kassens afdeling skrev den 18. september 2001 til Dem, at De ikke var berettiget til G-dage, da De var overgået til rådighedsløn efter afskedigelse.

De klagede til a-kassens hovedledelse over afgørelsen og fastholdt, at Deres tidligere arbejdsgiver var pligtig at betale Dem G-dage, da De var gået fra rådighedsløn til arbejdsløshed. De klagede endvidere over, at a-kassen ikke havde fulgt sagen op og henviste til § 84, stk. 6 i arbejdsløshedsforsikringsloven. De oplyste også, at De modtager tjenestemandspension.

Den 28. december 2001 traf a-kassens hovedledelse afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, og at a-kassen derfor korrekt havde udbetalt dagpenge til Dem for den 1. og 2. februar 2001.

Afgørelsen klagede De over den 7. januar 2001, idet De fortsat mener, at det er Deres tidligere arbejdsgiver skal udbetale dagpengegodtgørelse til Dem for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med at De meldte Dem ledig, da De overgik til tjenestemandspension. De klager også over, at a-kassen ikke har behandlet sagen korrekt.

Den 10. januar 2001 sendte a-kassen klagen til direktoratet."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 17. januar 2002 denne afgørelse

"Deres dagpengekort skal ikke belægges med G-dage den 1. og 2. februar 2001.

Direktoratet finder ikke, at der er grund til kritik af a-kassens sagsbehandling.

Begrundelse

Belægning af dagpengekort med G-dage

Når et medlem er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag, skal dagpengekortet for 1. og 2. ledighedsdag belægges med 7,4 timer. Det står i § 12, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge.

En arbejdsgiver skal betale et medlem af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende, og medlemmet har været ansat som lønmodtager og har indtjent et arbejdsvederlag i ansættelsen. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Af samme bekendtgørelses § 6, stk. 1, nr. 8, fremgår, at arbejdsgiverens pligt til at betale for 1. og 2. ledighedsdag bortfalder, når medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn.

Ifølge direktoratets praksis anses ophørstidspunktet for en tjenestemand og dermed ledighedstidspunktet for at ligge ved den fysiske fratræden i forbindelse med overgang til rådighedsløn, og rådighedslønnen sidestilles med, at medlemmet er i fuld beskæftigelse på 1. og 2. ledighedsdag, således at arbejdsgiverens pligt til at betale G-dage er bortfaldet.

De overgik den 1. februar 2001 fra en periode med rådighedsløn til tjenestemandspension, og meldte Dem i den forbindelse ledig i a-kassen.

Direktoratet er på baggrund af det anførte enig med a-kassen i, at Deres dagpengekort ikke skal belægges med G-dage den 1. og 2. februar 2001.

A-kassens sagsbehandling

De klager ligeledes over, at a-kassen ikke har fulgt op på sagen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 84, stk. 6

Der står i § 84, stk. 6, at hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, har a-kassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen.

Videre følger det af bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, § 11, stk. 1, at et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, medlemmet beder a-kassen om hjælp, og a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Deres a-kasse mener ikke, at De har ret til betaling for 1. og 2. ledighedsdag. Det er derfor direktoratets vurdering, at a-kassen ikke har haft pligt til at hjælpe Dem med at få Deres tidligere arbejdsgiver til at betale for G-dage.

Der er således ikke grund til at kritisere a-kassens sagsbehandling.

Imidlertid følger det af § 10, i samme bekendtgørelse, at et medlem og en arbejdsgiver har ret til at få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål om betaling af G-dage.

De har således mulighed for selv at indbringe spørgsmålet direkte for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

De skal dog være opmærksom på bekendtgørelsens § 12, stk. 1, hvorefter

den part, der ikke får medhold ved Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 10, betaler et gebyr på 200 kr. efterfølgende. Gebyret skal betales til ankenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til parterne."

3. Klagen til ankenævnet

I klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn af 5. februar 2002 indankede De Arbejdsdirektoratets afgørelse af 17. januar 2002.

De pointerede i klagen, at det i Deres tilfælde ikke drejede sig om overgangen fra løn til rådighedsløn, men om overgangen fra rådighedsløn til understøttelse. Under henvisning til tjenestemandslovens § 12 gjorde De gældende, at De under perioden med rådighedsløn fortsat har skullet betragtes som ansat, og at De følgelig først har været endeligt ude af Deres ansættelsesforhold som tjenestemand ved ophøret af perioden med rådighedsløn. På den baggrund må staten - konkret Xxx som Deres seneste arbejdsgiver - skulle betale dem dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag for den 1. og 2. februar 2001.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet havde ikke yderligere bemærkninger til sagen ved oversendelsen til Arbejdsmarkedets Ankenævn den 22. februar 2002.

5. Nyt efter klagen

Der er ikke kommet nyt til sagen efter oversendelsen fra Arbejdsdirektoratet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jævnfør lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 - 5.

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 12 og 13.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tixxxestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

...

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager efter stk. 7 og 8.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge

Ikke dagpengegodtgørelse til tjenestemand efter 3 år på rådighedsløn

Ankenævnet har behandlet Deres klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 17. januar 2002 på møde den 11. juli 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder ikke, at Deres dagpengekort skal belægges med G-dage.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det af bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag § 6, stk. 1, nr. 8 fremgår, at arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, når medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn. Det er nævnets opfattelse, at pligten herefter ikke eksisterer længere.

Nævnet er enig med Dem i, at De fortsat har været ansat i de tre år herefter, hvor De har modtaget rådighedsløn, men da De har modtaget rådighedsløn og ikke faktisk har arbejdet, er forudsætningerne for efterfølgende at belægge Deres dagpengekort med G-dage ikke tilstede.

Ankenævnet opretholder således Arbejdsdirektoratets afgørelse, men kan ikke tilslutte sig begrundelsen herfor.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og §§ 1 og 6 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

På ankenævnets vegne

Anders Levy

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde

"Den 27. oktober 1997 meddelte Xxx Dem skriftligt afsked fra XXX med udgangen af januar 1998, fordi Deres stilling var blevet nedlagt. Det fremgår også af brevet, at De efter afskedigelsen havde ret til rådighedsløn i henhold til tjenestemandslovens § 32. Det følger også af sagen, at De efter rådighedsperiodens udløb ville overgå til ordinær pension i henhold til tjenestemandslovens § 2, stk. 1.

Et medlem overgik efter afsked fra tjenestemandsstilling og tre år på rådighedsløn til dagpenge, og henvendte sig i den anledning til A-kassen for at få dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. A-kassen mente ikke, at medlemmet var berettiget hertil, og da medlemmet klagede, begrundede Arbejdsdirektoratet stadfæstelsen af A-kassens afgørelse med, at ledighedstidspunktet ansås for at ligge ved den fysiske fratræden i forbindelse med overgangen til rådighedsløn, og at rådighedslønnen skulle sidestilles med, at medlemmet er i fuld beskæftigelse på 1. og 2. ledighedsdag, således at arbejdsgivers pligt til at betale godtgørelse var bortfaldet.

Medlemmet klagede til Arbejdsmarkedets Ankenævn over Arbejdsdirektoratets afgørelse og gjorde gældende, at han fortsat var at betragte som ansat i perioden med rådighedsløn, og at sagen ikke drejede sig om overgangen til rådighedsløn, men derimod overgangen fra rådighedsløn til dagpenge.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kunne ikke tilslutte sig Arbejdsdirektoratets begrundelse for afgørelsen, og var enig i det af medlemmet anførte i klagen. Imidlertid måtte Arbejdsdirektoratets afgørelse opretholdes, idet det af bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag § 6, stk. 1, nr. 8 fremgår, at arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse bortfalder, når medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn. Nævnet fandt, at pligten herefter ikke eksisterer længere. Da medlemmet efterfølgende har modtaget rådighedsløn og ikke faktisk har arbejdet, var forudsætningerne for efterfølgende at belægge dagpengekortet med G-dage ikke tilstede. Nævnet opretholdt således Arbejdsdirektoratets afgørelse, men med en anden begrundelse.