Ankestyrelsens principafgørelse A-16-02 om handicappets art og omfang - kompensation - statens uddannelsesstøtte - handicapbetingede udgifter - ung alder - revalidering

Ankestyrelsens principafgørelse A-16-02 om handicappets art og omfang - kompensation - statens uddannelsesstøtte - handicapbetingede udgifter - ung alder - revalidering

Resume

Ankestyrelsen fandt, at en svært hørehæmmet kvinde var omfattet af den personkreds, der var berettiget til revalidering, men hun måtte anses for tilstrækkelig kompenseret for sin lidelse med SU suppleret med hjælp til uddannelses- og handicapbetingede udgifter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, ansøger var 23 år og uden forsørgerpligter.

Hun havde taget HF-eksamen året forinden, og havde planlagt at videreuddanne sig.

Kassation

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato

21-10-2009

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 - § 46, § 51, stk. 4 og § 63, stk. 1

Sagsfremstilling

En nu 24-årig kvinde søgte i maj 2000 revalideringsydelse til uddannelse som socialrådgiver.

Ansøger havde i 1999 afsluttet HF-eksamen og havde efterfølgende været beskæftiget dels som støttepædagog under Centeret for Døve og dels som pædagogmedhjælper i børnehaveklasse for døve.

Ansøger afbrød selv tilknytningen til arbejdsmarkedet, da hun ønskede at starte på en uddannelse.

Kommunen fandt ansøger berettiget til økonomisk støtte under uddannelsen til socialrådgiver med betaling af følgeudgifterne efter aktivlovens § 63, samt henviste ansøger til at søge SU og lån til forsørgelsen.

Center for døve klagede over kommunens afgørelse.

Ved afgørelse af 6. november 2001 fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at ansøger var omfattet af den personkreds, der var berettiget til revalidering, men ikke var berettiget til revalideringsydelse under uddannelsen til socialrådgiver.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger efter det oplyste om sine helbredsmæssige og sociale forhold ikke fandtes at have en sådan begrænsning i sin arbejdsevne, at behovet for uddannelse og optræning ikke kunne dækkes ved henvisning til selv at tilmelde sig en uddannelse og modtage SU, lån og evt.

supplere indkomsten med erhvervsarbejde.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en ansøger som svært hørehæmmet og som følge heraf var fundet revalideringsberettiget, kunne anses for at være tilstrækkeligt kompenseret med hjælp til handicapbetingede udgifter.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til revalideringsydelse under uddannelsen til socialrådgiver.

Ankestyrelsen fandt - ligesom kommune og nævn - at ansøger var omfattet af den personkreds, der var berettiget til revalidering.

Begrundelsen var, at ansøger på baggrund af de helbredsmæssige og sociale forhold ikke skønnedes at have en så betydelig begrænsning i arbejdsevnen, at hun ikke ville kunne klare sig med de normale støtteordninger til dækning af sine leveomkostninger fra SU (Statens Uddannelsesstøtte), jf. aktivlovens § 51, stk. 4, suppleret med hjælp efter aktivlovens § 63, stk. 1 til uddannelses- og handicapbetingede udgifter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger på ansøgningstidspunktet var 23 år og uden forsørgerpligter.

Ansøger havde taget HF-eksamen året forinden, og hun havde planlagt at videreuddanne sig.

Ansøger havde i det mellemliggende år haft beskæftigelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen af - at ansøger var omfattet af personkredsen, der havde ret til revalidering - vægt på, at hun var svært hørehæmmet og derfor i undervisningssituationen ikke ville kunne klare sig uden at få tolket med tegnsprog.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.