Legislator Case Law & Legislation
W20020018325 DK

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 1, 1. pkt., er valgbar\n(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 597/2002)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2002 183 Valid

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et

bødeforelæg for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 1,

1. pkt., er valgbar

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 597/2002)

Ved brev af 19. august 2002 har X Byråd i henhold til den kommunale valglovs § 101, stk. 4, indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af toldloven.

Det fremgår af sagen, at den pågældende i forbindelse med indrejse her til landet den 23. november 2000 fra Y-land over K Lufthavn har undladt over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive 600 stk. cigaretter, hvorved statskassen er unddraget et told- og afgiftsbeløb på 795 kr. Den pågældende har den 3. juli 2002 vedtaget et bødeforelæg på 1.500 kr. for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 1, 1. pkt.

I den anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede handling uanset de krav, der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →