Klage over manglende information i forbindelse med vævsprøveudtagning samt vagtlægekontakt

Klage over manglende information i forbindelse med vævsprøveudtagning samt vagtlægekontakt

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for kritik af den information, som patienten havde modtaget i forbindelse med vævsprøveudtagningen.

Nævnet lagde vægt på, at overlægen havde udtalt, at der normalt blev informeret om risikoen for komplikationer i forbindelse med vævsprøveudtagelser fra blærehalskirtlen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten var bekendt med, at det var et antibiotikum, han havde fået udleveret til indtagelse i forbindelse med vævsprøveudtagelsen og dagen efter. Nævnet fandt det herefter sandsynliggjort, at overlægen havde givet patienten information vedrørende eventuelle komplikationer.

Patientklagenævnet fandt dog grundlag for kritik af overlægens journalføring af den information, som han gav patienten i forbindelse med vævsprøveudtagelsen, idet det ikke af journalen den 8. februar 2000 fremgik, at patienten havde fået nogen information.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den visiterende vagtlæges behandling af patienten den 12. februar 2000.

Nævnet lagde herved vægt på, at patienten tidligere samme dag var blevet undersøgt af en vagtlæge, som havde vurderet, at han havde influenza, og at den visiterende vagtlæge vurderede, at der ikke var sket nogen ændring af hans tilstand siden da.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at vagtlægen opfordrede patienten til på ny at rette henvendelse, såfremt han fik det værre. Endelig lagde nævnet vægt på, at den visiterende vagtlæge ikke blev oplyst om vævsprøveudtagningen.

En 63-årig mand fik den 8. februar 2000 på parenkymkirurgisk afdeling foretaget en vævsprøveudtagning fra blærehalskirtlen på grund af mistanke om kræft. Der blev ordineret antibiotika både før og efter undersøgelsen for at forebygge eventuelle infektioner. Den 9. februar 2000 fik patienten kulderystelser, og den 12. februar følte han sig syg, hvorfor han kontaktede vagtlægen. Den undersøgende vagtlæge vurderede, at han havde influenza og gav derfor patienten generelle råd herom. Senere samme dag ringede patientens kone igen til lægevagten og talte med en visiterende vagtlæge, som besluttede at se tiden an.

Den 13. februar 2000 blev patienten indlagt akut på kirurgisk afdeling på mistanke om blodforgiftning. Den 16. februar 2000 blev han på grund af aftagende nyrefunktion overflyttet til nyremedicinsk afdeling på et andet sygehus.

Den 17. februar 2000 blev patienten videreflyttet til nyremedicinsk afdeling på et tredje sygehus og behandlet for en særlig tilstand med sprængning af de røde blodlegemer, blodmangel og ophørende nyrefunktion

Ved en afsluttende kontrol den 11. april 2000 var patienten velbefindende, og nyrefunktionen var normal.

Der blev klaget over, at den overlæge, der foretog vævsprøveudtagningen den 8. februar 2000 ikke informerede patienten om de komplikationer, som vævsprøveudtagningen fra blærehalsirtlen kunne medføre, og om, at han skulle oplyse lægen om vævsprøveudtagningen, såfremt der tilkom feber. Der blev endvidere klaget over, at den visiterende vagtlæge den 12. februar 2000 vurderede, at der ikke var behov for yderligere undersøgelse af patienten.