Legislator Case Law & Legislation
W20011280225 DK

Klage over mangelfuld behandling og journalføring

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12802 Valid

Klage over mangelfuld behandling og journalføring

Nævnet fandt anledning til kritik af lægen for den foretagne behandling og for den foretagne journalføring af de foregåede henvendelser. Nævnet lagde vægt på, at det ved 2 telefoniske konsultationer overfor lægen blev oplyst, at patienten kastede medicinen op, hvorfor patienten reelt ikke fik gavn af den ordinerede antibiotika og dermed behandling for den dobbeltsidige lungebetændelse. Endvidere lagde nævnet vægt på, at lægen på trods af disse oplysninger afviste at tilse patienten.

Videre lagde nævnet vægt på, at det ikke af journalen fremgik, at der havde fundet 2 telefoniske konsultationer sted, og at lægen ikke kunne erindre den anden telefonsamtale, hvorunder han afviste at tilse eller indlægge patienten. Konsultationerne var afregnet overfor sygesikringen i amtet, og nævnet fandt på dette grundlag, at måtte lægge til grund, at de havde fundet sted.

Endelig adm. afgørelse 2001 12802 Valid

En 72-årig mand henvendte sig til praktiserende læge, da han havde svært ved at trække vejret ved anstrengelse. Lægen konstaterede, at der var dobbeltsidig lungebetændelse og ordinerede antibiotika herfor. Patientens ægtefælle kontaktede efterfølgende telefonisk lægen, idet patienten havde kvalme og kastede medicinen op. Der blev herefter ordineret piller mod kvalme. Lægen blev efterfølgende kontaktet på ny, idet patienten fortsatte med at kaste det hele - herunder pillerne mod kvalme - op. Lægen afviste at tilse patienten og at foretage indlæggelse. 4 dage efter den første kontakt med lægen tilkaldte ægtefællen lægevagten, da patienten var dårlig. Patienten var død, før lægevagten nåede frem.

Der blev klaget over, at lægen ikke iværksatte relevant behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →