Legislator Case Law & Legislation
W20011278925 DK

Klage over mangelfuld operation af venstre storetå og manglende preoperativ information

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12789 Historic

Klage over mangelfuld operation af venstre storetå og manglende preoperativ information

Nævnet fandt, at der var grundlag for kritik af den information, som patienten havde modtaget forud for operationen den 8. november 1999. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ifølge afdelingens instruks skulle gives operationsinformation i forbindelse med forundersøgelsen, som i dette tilfælde fandt sted den 9. april 1999.

Nævnet fandt på denne baggrund, at den 1. reservelæge, der den 9. april 1999 undersøgte patienten, burde have informeret hende om risiko og bivirkninger ved operationen. Ifølge patienten fik hun ikke nogen information i forbindelse med forundersøgelsen den 9. april 1999. Ifølge 1. reserve-lægen gav hun normalt den relevante information i forbindelse med en forundersøgelse. Nævnet lagde vægt på, at det ikke af journalen den 9. april 1999 fremgik, at patienten fik nogen information. Nævnet fandt det således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at 1. reservelægen havde informeret patienten i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med forundersøgelsen den 9. april 1999.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den behandling, som patienten modtog af den opererende læge den 8. november 1999. Nævnet fandt, at den valgte operationstype (Chevron osteotomi) var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt lægefaglig standard.

Endelig adm. afgørelse 2001 12789 Historic

En 23-årig kvinde mødte den 9. april 1999 til en forundersøgelse på ortopædkirurgisk afdeling, idet hun havde en knyst på indersiden af venstre fod. Hun blev undersøgt af en 1. reservelæge. Den 8. november 1999 fik hun foretaget en såkaldt Chevron-operation. Den 21. januar 2000 henvendte patienten sig igen på ortopædkirurgisk afdeling, da hun havde fået sine gamle gener tilbage.

Der blev klaget over, at patienten forud for operationen ikke modtog tilstrækkelig information om risikoen for udeblivende effekt samt mulige bivirkninger ved operationen. Der blev endvidere klaget over, at patienten ikke fik foretaget en korrekt operation af sin venstre fod.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →