Klage over manglende diagnostik af brystkræft

Klage over manglende diagnostik af brystkræft

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere 1. reservelægens behandling af patienten, men nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslægens behandling af patienten i december 1998, da denne godkendte og kontrasignerede undersøgelsen Nævnet lagde vægt på, at der i december 1998 blev taget tre røntgenbilleder af hvert bryst, som viste et ca. 5 cm stort område med småforkalkninger. Ved undersøgelse blev der fundet et fortykket vævsområde opadtil i venstre bryst, men der blev ikke følt nogen knude eller fundet lymfeknuder, hudforandringer eller forandringer i papillen. Ved ultralydsscanningen havde det ikke været muligt at adskille det fortykkede område fra det omgivende kirtelvæv, hvorfor det ikke var muligt at udtage en biopsi fra området. På baggrund af forkalkningernes størrelse, form og fordeling blev der konkluderet, at der ikke var nogen sikker mistanke om en ondartet sygdom (malignitet), og der blev aftalt kontrolmammografi efter 3 måneder.

Nævnet lagde imidlertid vægt på, at der i den ene optagelse over midten af venstre bryst sås et område på ca. 4 x 4 cm. med utallige bizarre grovere og finere forkalkninger. Der sås ikke nogen sikker svulst i området, men bindevævet havde en lidt stjerneformet (stellat) konfiguration. Nævnet vurderede, at forkalkningerne og deres lokalisation til et begrænset område i brystet var så karakteristiske for en ondartet svulst udgående fra slimhinden i brystkirtlens gangsystem (intraduktalt carcinom), at der i beskrivelsen burde have været rejst mistanke om ondartet svulstdannelse og anbefalet vævsprøvetagning fra området vejledt af røntgen.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere reservelægen, men fandt grundlag for at kritisere afdelingslægens undersøgelse af patienten i marts 1999, da afdelingslægen godkendte og kontrasignerede undersøgelsen. Nævnet lagde vægt på, at ved undersøgelsen i marts 1999 blev der ikke mærket nogen knude i patientens venstre bryst. Mammografi viste uændrede forhold i forhold til undersøgelsen i december 1998 med udbredte forkalkninger. Der blev ikke fundet forandringer, der gav mistanke om kræftsygdom. En ultralydsundersøgelse viste normale forhold, og reservelægen fandt ikke grundlag for yderligere kontrol. Afdelingslægen godkendte og kontrasignerede reservelægens beskrivelse. Nævnet lagde til grund, at reservelægen var bekendt med, at 2 læger ved undersøgelsen i december 1998 ikke havde fundet grundlag for mistanke, og undersøgelsen blev godkendt af en afdelingslæge. Nævnet lagde tvægt på, at mammografien var beskrevet uændret som anført ovenfor, og at der således i venstre bryst var forkalkninger, som burde have givet stærk mistanke om ondartet svulstdannelse. Afdelingslægen burde således have foranlediget vævsprøvetagning fra området, vejledt af røntgen.

En 59-årig kvinde blev på grund af et fortykket vævsområde på ca. 2 x ½ cm i venstre bryst i december 1998 undersøgt af en 1. reservelæge med røntgenoptagelser, klinisk undersøgelse og ultralydsscanning. 1.reservelægen forelagde undersøgelsens resultat for en afdelingslæge, og der blev anbefalet mammografikontrol efter 3 måneder.

I marts 1999 blev patienten undersøgt af reservelæge med røntgenoptagelser, klinisk undersøgelse og ultralydsscanning, og hun fik besked om, at der ikke var grund til ny kontrol. Billederne blev godkendt af en afdelingslæge.

I maj 2000 blev der ved fjernelse af venstre bryst fundet en 2 cm stor kræftknude samt 19 lymfeknuder, heraf var der kræftceller i 13.

Der blev klaget over, at lægerne ved mammografien i december 1998 afviste at tage en prøve og ikke stillede en korrekt diagnose. Der blev videre klaget over, at lægen i marts 1999 ikke undersøgte patienten tilstrækkelig grundigt, ikke stillede en korrekt diagnose og ikke sørgede for efterfølgende kontrol.