Legislator Case Law & Legislation
W20011276825 DK

Klage over sen diagnostik af brud på albuen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12768 Valid

Klage over sen diagnostik af brud på albuen

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af reservelægen i forbindelse med hans behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at reservelægen fandt normal bevægelighed i skulderleddet på højre side, ingen smerter ved tryk omkring skulderleddet, men direkte ømhed svarende til albueleddet, primært ved senetilhæftningen for albuens strækkemuskel. Der var desuden 20o strækkedefekt af albueleddet. Der var ingen smerter ved tryk mod underarmsknoglens ledhoved og normale forhold vedrørende nerve- og karforsyningen på hånden. Der blev derfor foretaget røntgenundersøgelse af albueleddet på mistanke om lednært brud.

Vedrørende reservelægens vurdering af røntgenbillederne lagde nævnet vægt på, at de foreliggende forandringer i underarmsbenet var yderst begrænsede og bruddet knapt synligt. Nævnet lagde videre vægt på, at reservelægen skønnede, at generne skyldtes en ansamling i leddet, hvorfor han iværksatte hertil svarende behandling med armslynge.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af, at reservelægen ikke sikrede, at røntgenbillederne blev vurderet af en mere kyndig læge. Nævnet lagde herved vægt på, at årsagen til, at der gik tre døgn, før røntgenbillederne blev præsenteret på røntgenkonferencen mellem speciallæger i radiologi og ortopædkirurgi, var, at røntgenbillederne blev gennemgået den førstkommende hverdag.

Endelig adm. afgørelse 2001 12768 Valid

En 52-årig kvinde blev en fredag eftermiddag undersøgt på skadestuen efter et fald, hvor hun slog højre albue. Da man havde mistanke om brud på albueleddet, blev der bestilt en røntgenundersøgelse. Røntgenbillederne blev vurderet af en reservelæge, som ikke fandt tegn på brud. Den efterfølgende mandag blev røntgenbillederne vurderet på en røntgenkonference, hvor man fandt et knoglebrud på øverste ende af underarmsbenet. Samme dag blev patienten indkaldt til behandling af bruddet.

Der blev klaget over, at reservelægen ikke opdagede bruddet i albuen. Videre blev der klaget over, at patienten først den efterfølgende mandag blev kontaktet af sygehuset med besked om, at albuen var brækket.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →