Legislator Case Law & Legislation
W20011275625 DK

Klage over behandling af kiropraktisk turnusassistent

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12756 Valid

Klage over behandling af kiropraktisk turnusassistent

Nævnet bemærkede, at den behandlende turnusassistent på tidspunktet for behandlingen ikke var autoriseret som kiropraktor. Nævnet oplyste, at klagen over turnusassistenten derfor ikke var omfattet af nævnets kompetence, hvorfor nævnet således i sin bedømmelse af sagen alene kunne tage stilling til, om den kiropraktor, der havde ansvaret for turnusassistentens behandling, havde udvist tilstrækkelig omhu ved delegationen af sine opgaver og ved udarbejdelsen af sin instruks.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af kiropraktorens instruks og delegation af opgaverne til turnusassistenten i forbindelse med hans undersøgelse og behandling af patienten i februar 2000. Nævnet lagde vægt på, at kiropraktoren overværede turnusassistentens konsultationer den første måned på hendes klinik, ligesom hun overværede mange øvrige behandlinger de første 3 måneder af hans supplerende praktiske uddannelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kiropraktoren efter de første 3 måneder af turnusassistentens uddannelse kun overværede de konsultationer, som han anmodede hende om samt konsultationer i mere komplicerede behandlingsforløb. Da hun i februar 2000 var på ferie, aftalte hun med andre kiropraktorer i byen, at turnusassistenten kunne kontakte dem, hvis han havde brug for rådgivning eller assistance.

Endelig adm. afgørelse 2001 12756 Valid

En 31- årig kvinde led af hyppig hovedpine, for hvilken hun modtog behandling hos en kiropraktor. I februar 2000 havde kiropraktoren ferie, hvorfor patienten blev behandlet af en turnusassistent. Efter endt manipulationsbehandling fik hun tiltagende smerter på halsen. Hun fik efterfølgende konstateret en blodansamling på halsen.

Der blev klaget over, at turnusassistenten foretog et for kraftigt vrid i patientens hals- og nakkemuskler.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →