Klage over manglende diagnostik af diskusprolaps

Klage over manglende diagnostik af diskusprolaps

Nævnet fandt grundlag for at kritisere kiropraktorens 3 behandlinger af patienten. Nævnet lagde vægt på, at kiropraktoren ikke ved nogen af de 3 konsultationer foretog undersøgelser for nerverodspåvirkning, såsom en strakt benløfttest, eventuelt omvendt strakt benløfttest og en undersøgelse af sensibilitet, muskelkraft og senereflekser i benene. Endvidere lagde nævnet vægt på, at kiropraktoren ikke havde informeret patienten om de tegn, som patienten selv skulle være opmærksom på, og som kunne føre til akut operation.

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af patientens egen læge, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at lægen informerede patienten om de symptomer, som kunne indikere behov for akut operation.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for kritik af vagtlægen, idet nævnet lagde vægt på, at vagtlægen opfattede situationen som en smerteproblematik, samt på at vagtlægen sikrede sig, at patienten den følgende dag skulle tilses af egen læge.

En 46-årig mand, som gennem flere år havde haft ryggener, henvendte sig til sin kiropraktor med lændesmerter med udstråling til højre ben. Kiropraktoren behandlede efterfølgende patienten 3 gange med kiropraktisk behandling, men da patientens smerter tiltog kontaktede denne sin egen læge samt en vagtlæge, som begge ordinerede smertestillende medicin. Dagen efter foranledigede et familiemedlem, at patienten blev indlagt akut på et sygehus, hvor lægerne konstaterede, at patienten havde to diskusprolapser, som skulle opereres.

Der blev klaget over, at kiropraktoren ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser og behandling af patienten ved de 3 konsultationer forud for indlæggelsen. Endvidere blev der klaget over, at hverken patientens egen læge eller vagtlægen foretog tilstrækkelige undersøgelser og behandling af patienten.