Legislator Case Law & Legislation
W20011275025 DK

Klage over operation af øjenlåg

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12750 Historic

Klage over operation af øjenlåg

Nævnet fandt grundlag for at kritisere øjenlægens behandling af patienten. Nævnet fandt, at det var kritisabelt, at øjenlæge ikke fremsendte sin journal til sygehuset tidligere, idet den havde betydning for den videre behandling. Det var nævnets vurdering, at der kunne være sket en utilsigtet fjernelse af øjets bindehinde med samtidig skade af tårekirtlens udførselsgange, idet han efterfølgende havde haft betydelige problemer med øjentørhed. Det var videre nævnets vurdering, at fastsyningen af musklen, der løfter øjet, til musklen, der drejer øjet opad, og det underliggende væv højst sandsynligt skete ved den første operation, selv om det ikke med sikkerhed kunne siges, om det er sket ved denne operation eller et af de andre indgreb, foretaget af øjenlægen.

Nævnet fandt, at det forhold, at han tidligere var ptoseopereret og havde en lukkedefekt samt en dårlig funktion af musklen, der løfter øjenlåget, burde have manet til forsigtighed og medført, at der blev foretaget en væsentligt mindre afkortning af musklen end de aktuelle 15 mm. Nævnet fandt videre, at det var kritisabelt, at øjenlægen syede musklen, der løfter øjet, sammen med den, der drejer øjet opad, samt med det underliggende væv, og at hun fjernede øjets bindehinde fra hulrummet mellem øjenlåget og øjeæblet. Nævnet fandt således, at operationen foretaget den 16. august 1999 af øjenlægen lå væsentlig under acceptabel faglig anerkendt standard.

Nævnet fandt imidlertid, at det ikke kunne kritiseres, at øjenlægen foretog indgrebene. Det måtte således bero på et lægeligt skøn, om man ved et nyt indgreb kunne rette op på nogle utilfredsstillende forhold fra en tidligere operation.

For så vidt angik klagen over informationen, lagde nævnet vægt på, at det af journalen den 28. og 29. juni 1999 fremgik, at øjenlægen oplyste ham om, at operationen kunne kompliceres, da det drejede sig om en reoperation, og at lukkedefekten på 1 mm kunne blive større med medførende tørhedsgener. Nævnet fandt det således godtgjort, at øjenlægen informerede ham før operationen den 16. august 1999.

Endelig adm. afgørelse 2001 12750 Historic

En 31-årig mand blev undersøgt af en øjenlæge med henblik på en operation af hans højre øje, idet øjenlåget generede hans syn. Han blev opereret af øjenlægen i lokalbedøvelse fra hudsiden med en forkortning på 15 mm af den muskel, der løfter øjenlåget. Senere foretog øjenlægen flere indgreb, idet der var en lukkedefekt på 5 mm og en indadrulning (entropion) af den øverste (nasale) del af det øvre øjenlåg. Ved en senere kontrol fandt øjenlægen en stor defekt af bindehinden (konjunktival-defekt), som hun forsøgte af lukke ved et nyt indgreb. Da øjenlægen fandt, at lukkedefekten måtte lukkes med transplantat i generel bedøvelse, henviste hun ham til et sygehus' øjenafdelingen.

Der blev klaget over, at øjenlægen begik en fejl under operationen den 16. august 1999, idet hun forkortede den muskel, der lukker øjet, med 15 mm, og at hun ikke informerede ham om, at hun ville forkorte denne muskel. Endvidere blev der klaget over, at der blev foretaget fire operationer på en måned, hvilket kun forværrede situationen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →