Legislator Case Law & Legislation
W20011274525 DK

Klage over overset svulst på mammografibillede

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12745 Valid

Klage over overset svulst på mammografibillede

Nævnet fandt, at lægen, der gennemførte undersøgelserne i februar 1999 og 2000, ikke havde overtrådt lægeloven, men at det havde været hensigtsmæssigt, om der var blevet foretaget finnålsbiopsi fra det område, hvor der var kommet små uregelmæssige forkalkninger, idet disse kunne være led i en begyndende kræftknude. Nævnet lagde herved vægt på, at brysterne havde en meget stor forekomst af bindevævsforandringer, og at de på mammografibilledet fremkomne lidt uregelmæssige forkalkninger blev tilskrevet disse bindevævsforandringer.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at undersøgelsen blev suppleret med ultralydscanning og gennemføling af brysterne, og at lægen på denne baggrund vurderede, at der ikke var tegn på suspekte forandringer.

Endelig adm. afgørelse 2001 12745 Valid

En 55-årig kvinde havde de seneste 9 år regelmæssigt været til mammografiundersøgelser. Ved undersøgelse i februar 1999 blev der fundet spredte lidt uregelmæssige forkalkninger i højre bryst, og ved undersøgelse februar 2000 blev der gjort uændrede fund set i forhold til undersøgelsen året forinden, hvorfor der ikke blev fundet indikation for foretagelse af finnålsbiopsi. Ca. 4 måneder senere opdagede patienten en knude i højre armhule, og ved mammografi blev der fundet forandringer, der gav mistanke om en ondartet svulst. Efterfølgende blev der fundet cancer med spredning til lymfeknuderne.

Der blev klaget over, at lægen overså en tumor på mammografibilledet og ikke foretog finnålsbiopsi

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →