Legislator Case Law & Legislation
W20011273825 DK

Klage over manglende konstatering af overrevet achillessene

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12738 Valid

Klage over manglende konstatering af overrevet achillessene

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af fysioterapeutens behandling og lagde herved vægt på, at han ved sin objektive undersøgelse fandt, at muskelkraften i benet ikke var ændret i forhold til tidligere. Nævnet lagde endvidere vægt på, at fysioterapeuten efter patientens oplysninger om et smæld i benet foretog relevant behandling. Nævnet lagde endelig vægt på, at fysioterapeuten foretog en videre henvisning, da han konstaterede, at behandlingen var uden effekt.

Der var modstridende oplysninger fra fysioterapeuten og patienten vedrørende informationen om den efterfølgende mistanke om, at akillessenen var revet over. På det foreliggende grundlag fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at fysioterapeuten undlod at informere patienten om sin mistanke. Under hensyn til, at fysioterapeuten oplyste, at han den 29. november 1999 informerede patienten om blandt andet diagnosen, fandt nævnet dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeuten havde noteret dette i sin journal.

Endelig adm. afgørelse 2001 12738 Valid

En 32- årig mand havde gennem længere tid haft smerter i højre akillessene. Han blev derfor undersøgt og behandlet af en fysioterapeut, som ved en konsultation fandt mistanke om en mindre fibersprængning i akillessenen. Senere viste det sig, at der var sket en næsten total overrivning af akillessenen.

Der blev klaget over, at fysioterapeuten overså, at patientens højre akillessene var revet over.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →