Legislator Case Law & Legislation
W20011273725 DK

Klage over manglende reaktion på foretagne levertal i slutningen af graviditet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12737 Valid

Klage over manglende reaktion på foretagne levertal i slutningen af graviditet

Nævnet fandt, at overlægen ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af patienten den 25. maj 2000. Overlægen tog blodprøver for at checke blodplader og blodprocent samt "levertal". Blodsukkeret var 4,5, og stofskifteprøverne var normale.

Nævnet fandt, at overlægen har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af patienten den 29. maj 2000, idet nævnet fandt at overlægen burde have sikret sig, at patienten blev indkaldt til kontrol af blodprøver og klinisk vurdering, da svaret på blodprøverne fra den 25. maj viste, at nogle af enzymerne var let forhøjet, mens et af enzymerne ASAT var ca. 10 gange forhøjet.

Nævnet oplyste, at det er kendt, at dårlig leverfunktion kan medføre fosterdød sidst i graviditeten.

Patientklagenævnet fandt, at jordemoder 2 ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af patienten den 13. juni 2000. Det havde dog været hensigtsmæssigt, hvis jordemoder 2 havde taget et blodtryk, og havde undersøgt urinen ved patientens ankomst til fødegangen den 13. juni 2000.

Patientklagenævnet fandt, at jordemoder 1 havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af patienten den 13. juni 2000, idet jordemoder 1 undersøgte patienten kl. 8.15 og fandt, at der nu næsten ingen veer var og at hjertelyden var god. Nævnet fandt, at jordemoder 1 inden hjemsendelse burde have sikret sig, at der var foretaget relevante undersøgelser. Derfor fandt nævnet, at jordemoder 1 burde have foretaget en elektronisk overvågning, taget blodtryk samt undersøgt urin forinden hun tog stilling til hjemsendelsen.

Endelig adm. afgørelse 2001 12737 Valid

En 40-årig kvinde var den 25. maj 2000 til konsultation i obstetrisk ambulatorium hos en overlæge. Patienten var førstegangsgravid i 38. uge og havde været fulgt tæt i graviditeten på grund af undersøgelser vedrørende stofskifte, højt blodtryk, høj vægt og svangerskabssukkersyge. Den 29. maj forelå svar på prøver foretaget den 25. maj 2000.

Den 13. juni 2000 kl. 5.50 henvendte patienten sig på fødegangen og igen samme dag kl. 23.15 på grund af veer. Ved ankomsten fandtes der ikke hjertelyd, og den 14. juni 2000 fødte hun en død dreng.

Der blev klaget over, at overlægen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling af patienten ved kontrolundersøgelsen den 25. maj 2000. Ligeledes blev der klaget over, at personalet under fødselsforløbet den 13. juni 2000 ikke foretog en tilstrækkelig tæt observation og hensigtsmæssig behandling af patienten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →