Klage over tandbehandling i forsvaret
Statutory Text (2 Articles)
Klage over tandbehandling i forsvaret
Tandlægen havde til sagen oplyst, at en marinekonstabel ikke har krav på tandbehandling ved Forsvarstandplejen i henhold til reglerne herom. Fast personel tilbydes således kun tandbehandling i det omfang, der er kapacitet hertil. Patientklagenævnet fandt, at tandlægen havde overtrådt tandlægelovens 12, idet det var nævnets opfattelse, at han burde have behandlet kariesangrebet eller på et tidligt tidspunkt have informeret patienten om, at han skulle søge behandling hos en privat tandlæge. Nævnet lagde vægt på, at røntgenbilleder fra januar 2000 viste et relativt stort kariesangreb, som krævede behandling med det samme eller i hvert fald indenfor kort tid. Endvidere lagde nævnet vægt på, at patienten havde tider til behandling i februar og juni, og at begge disse tider blev aflyst. Det var på denne baggrund nævnets opfattelse, at patienten måtte have forstået, at kariesangrebet ville blive behandlet på flådestationen.
En 26-årig marineoverkonstabel blev i januar 2000 undersøgt af tandlægen på den flådestation, hvor han var ansat. Tandlægen fandt karies i anden store kindtand i højre side af overkæben, og patienten fik en tid til behandling heraf i februar 2000. Denne tid blev imidlertid aflyst af tandlægen. Det samme gjorde en ny tid i juni 2000. Først i juli 2000 blev der indledt behandling af kariesangrebet. Patienten fik ved denne lejlighed information om, at tanden måtte færdigbehandles hos en privat tandlæge.
Der blev klaget over, at tandlægen ikke behandlede kariesangrebet, og at han ikke informerede patienten om, at det burde behandles hos en privat tandlæge, fordi det ikke var tandlægens opgave at behandle de ansatte på flådestationen.