Indberetning af mangelfuld kariesbehandling

Indberetning af mangelfuld kariesbehandling

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere tandlægen for hans behandling af patienten.

Det var nævnets opfattelse, at de røntgenbilleder, som blev taget af tandlæge B, viste, at der var fyldningskrævende karies i et større antal tænder. Da der ikke forelå nogen røntgenbilleder i tandlæge A's journalmateriale, var det vanskeligt efterfølgende at dokumentere udviklingsforløbet af de omtalte kariesprocesser. Det fremgik dog af de røntgenbilleder, som blev optaget fra maj til august 1999 af tandlæge B, at 5 af kariesangrebene et år efter sidste undersøgelse hos tandlæge A var så store, at de måtte have været tydelige ved den sidste kliniske undersøgelse hos tandlæge A den 20. juli 1998. Der sås desuden, især i venstre side, kariesangreb svarende til tændernes flader mod tandmellemrummene. Sådanne angreb kan være svære at erkende ved en almindelig klinisk undersøgelse, men ville have været tydelige på røntgenbilleder med henblik på diagnostik af karies og parodontitis (bite-wing røntgenoptagelser).

Nævnet fandt, at det i det konkrete tilfælde var kritisabelt, at tandlægen ikke fandt anledning til at tage sådanne røntgenbilleder. Nævnet lagde vægt på, at der i den periode, hvor patienten blev behandlet af tandlæge A, ikke blev foretaget fyldningsbehandling, og at der ikke blev taget nogen røntgenbilleder. Tandlæge A indhentede desuden ikke journalmateriale fra patientens tidligere tandlæge med henblik på at få et overblik over tidligere sygdomsforekomst.

Nævnet oplyste, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdomme så tidligt som muligt. Tandlægens patienter kan med rette forvente, at tandlægen undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, og at mulige behandlinger bliver foreslået.

En 21-årig kvinde gik til undersøgelse og behandling hos en privat praktiserende tandlæge A fra marts 1994 til juli 1998 med undersøgelse ca. én gang om året. I forbindelse med akutte problemer fra tilbageværende visdomstænder blev patienten i maj 1999 behandlet af en anden tandlæge B, som konstaterede store kariesangreb i de to visdomstænder i overkæben. Ved en generel undersøgelse af tandsættet i juni 1999 konstaterede tandlæge B 16 kariesangreb, som gav anledning til behandling, idet blandt andet to tænder måtte rodbehandles.

Sundhedsstyrelsen indberettede tandlæge A´s diagnosticering og behandling af patientens karies.