Klage over manglende behandling i gennem ca. 30 år

Klage over manglende behandling i gennem ca. 30 år

Nævnet oplyste, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdom så tidligt som muligt. Patienterne kan med rette forvente, at en tandlæge undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, samt at mulige behandlinger bliver foreslået.

Nævnet lagde vægt på, at der i forbindelse med tandlægeskiftet i juni 1998 blev taget 4 røntgenbilleder, som blandt andet viste store kariesangreb i mere end 4 tænder, samt at der generelt var knoglesvind på 3 til 4 mm. kombineret med et større knogletab lokalt på de næstbageste kindtænder i underkæben (-6 og 6-). Der forelå ikke nogen registrering af tandkødslommernes dybde eller tandkødets generelle tilstand. I forbindelse med tandlægeskiftet er der fundet let til svær parodontose med tandkødslommer på op til 6 mm.

Nævnet fandt, at der burde have været taget periodevise røntgenbilleder herunder bite-wing- optagelser for speciel tidlig diagnostik og behandling af kariesudviklingen i tændernes sideflader i mellemrummet mellem tænderne. Nævnet fandt videre, at det ved en sammenligning med røntgenbilleder taget i 1986 kunne det konstateres, at der er foregået en tiltagende forværring af den tandkødsmæssige (parodontale) tilstand i højre side. Denne tilstand måtte have udviklet sig over en periode på flere år og burde have været diagnosticeret og behandlet tidligere.

For så vidt angår information, fandt nævnet det ikke godtgjort, at tandlægen i tilstrækkelig omfang havde informeret om forekomsten af karies og parodontitis, således at tilstanden kunne have været forbygget og behandlet tidligere, idet det kun sporadisk fremgik af journalen, at tandlæge havde opfordret til forbedring af mundhygiejnen.

For så vidt angår journalføringen, fandt nævnet fandt, at tandlægen ikke i tilstrækkelig omfang havde ført journal over behandlingen af patienten. idet hans journal ikke indeholdte registrering af generelle sygdomme og medicinforbrug, der kunne have betydning for tandbehandlingen (generel anamnese). Der forelå heller ingen diagnoser ved røntgenbilleder, tandudtrækning og rodbehandling. Endvidere fremgik det ikke af journalen, hvem der har udført behandlingen, og journalen var ikke ført kronologisk.

Samlet fandt nævnet, at tandlægen havde handlet væsentlig under almindelig faglig standard, og nævnet indskærpede således overfor tandlægen at udføre sit arbejde med større omhu i fremtiden.

En 20-årig kvinde begyndte i februar 1966 behandling hos en tandlæge. Frem til den 5. december 1997 konsulterede hun regelmæssigt tandlægen. Der blev ifølge journalen i perioden lavet en række almindelige tandfyldninger, 4 rodbehandlinger, 2 fuldkroner og 8 tandudtrækninger.I juni 1998 syv måneder efter sidste undersøgelse hos tandlægen blev hun undersøgt af en anden tandlæge, som fandt et stort behandlingsbehov. Hun klagede derfor til tandlægenævnet i amtet.

Sundhedsstyrelsen indberettede tandlægens manglende diagnostik og manglende behandling, herunder hans information og journalføring af behandlingen til Patientklagenævnet.