Klage over ordination af terrænfrihed

Klage over ordination af terrænfrihed

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere behandlingen af patienten og ordinationen af terrænfriheden og lagde herved vægt på, at patienten ved ordinationen af terrænfriheden var frivilligt indlagt samt ikke psykotisk. Nævnet lagde endvidere vægt på, at de selvstændige udgange hidtil havde forløbet problemløst, og at patienten havde været indlagt i ca. 3½ måned, hvor han i størstedelen af perioden var i stand til at overholde aftalerne.

En 33-årig mand blev tvangsindlagt på et psykiatrisk sygehus, idet han var psykotisk og havde optrådt aggressivt og truende. Endvidere var han diagnosticeret som skizofren. Han havde hverken indtaget medicin i et halvt år forinden eller haft kontakt med det psykiatriske system. Få dage efter blev patienten overflyttet til åbent afsnit, idet han accepterede frivillig indlæggelse samt den medicinske behandling. Efter 1 måned var patienten så stabil, at han fik ordineret udgangstilladelse 2 timer dagligt med henblik på værkstedterapi.

En måned efter forværredes patientens tilstand, idet han ikke ønskede at fortsætte den medicinske behandling, hvorfor han atter blev indlagt på lukket afdeling. Patienten accepterede herefter at påbegynde den medicinske behandling igen, og hans tilstand blev herefter mere stabil. Efter ca. 14 uger var patienten ikke længere psykotisk, og man ordinerede selvstændig udgang. Ved selvstændig udgang 3 dage senere, vender patienten ikke tilbage, og han kontakter telefonisk afdelingen, hvor han oplyser, at han ikke har i sinde at fortsatte behandlingen på afdelingen.

Der blev klaget over, at patienten fik bevilliget udgang uden ledsager.