Legislator Case Law & Legislation
W20011271825 DK

Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin på grund af underbemanding på afdelingen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12718 Valid

Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin på grund af underbemanding på afdelingen

Nævnet fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten ikke var opfyldt, idet der ikke på tidspunktet for beslutningen om tvangsfiksering var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet lagde vægt på, at det af sygeplejekardex fremgik, at der på tidspunktet for fikseringen var gået to timer, siden den sidste episode, hvor han havde været truende. Nævnet fandt endvidere, at betingelserne for at indgive beroligende medicin ikke var opfyldt, idet det ikke på tidspunktet for beslutningen var nødvendigt at bringe ham til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet lagde vægt på, at han på tidspunktet for indgivelsen af den beroligende injektion ikke var meget urolig.

Endelig adm. afgørelse 2001 12718 Valid

En 24-årig mand var indlagt på en psykiatrisk afdeling. Han var 2 timer før tvangsfikseringen truende, men var efterfølgende gået til sin stue. Imidlertid fandt personalet efter 2 timer ud af, at der alene var 2 personer i nattevagten, hvorfor man ønskede ham fikseret, idet man havde erfaring med, at han kunne være voldelig. Patienten blev fikseret og fik samtidig en beroligende injektion.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, der godkendte tvangsfikseringen men underkendte beslutningen om indgivelse af beroligende medicin. Patienten ankede afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →