Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin

Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for de gennemførte tvangsindgreb var opfyldt, herunder at der var tale om mindst indgribende foranstaltninger.

En 51-årig mand havde gennem adskillige år i perioder af op til års varighed, vekslende med mere neutrale perioder på op til 1 års varighed, været præget af øget energi og aktivitet, rastløshed og koncentrationsbesvær samt nedsat søvnbehov. Patienten havde kortvarigt været tvangsindlagt, men var ikke fundet sikker psykotisk.

Aktuelt blev patienten indlagt i en tilstand præget af depressiv forstemning. Da hans tilstand efterfølgende ændredes, blev han overflyttet til lukket afdeling, hvor han var præget af en mani, vredladen, rastløs og irritabel med urealistisk selvovervurdering. Patienten blev søgt motiveret for behandling med antipsykotisk medicin, men tog kun denne i perioder.

Patienten udviste efterfølgende aggressiv og voldelig adfærd over for personalet. Da patienten trods forsøg på skærmning på egen stue fortsatte med at være truende overfor personalet, ansås det for nødvendigt med bæltefiksering og indgivelse af beroligende medicin. Bæltefikseringen blev ophævet efter ca. 4 timer.

Patienten klagede ved sin patientrådgiver over de gennemførte tvangsindgreb til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, som godkendte disse. Patienten ankede afgørelsen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn