Klage over tvangsmedicinering med Leponex

Klage over tvangsmedicinering med Leponex

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for tvangsmedicineringen var opfyldt. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt desuden, at det var i overensstemmelse med gældende regler, at patientens klage ikke blev tillagt opsættende virkning, da hans overdrevne væskeindtagelse viste sig helbredstruende for ham.

Imidlertid fandt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at ordinationen af Leponex ca. 300 mg dagligt, om nødvendigt pr.sonde til mavesækken, ikke opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet lagde herved vægt på, at Leponex kunne have en alvorlig, omend sjælden, bivirkning i form af påvirkning af antallet af hvide blodlegemer, og at præparatet i følge de gældende retningslinjer fra Dansk Psykiatrisk Selskab vedrørende behandling med antipsykotisk medicin ikke burde anvendes som middel ved tvangsbehandling.

Ligeledes fandt nævnet, at administrationsmåden med tvangsbehandling pr. sonde til mavesækken ikke opfyldte kravet om mindst indgribende middel.

En 50-årig mand havde adskillige gange været tvangsindlagt og i den forbindelse fået stillet diagnosen sindsspaltningssygdom præget især af forrykthed (paranoid skizofreni). Indlæggelserne havde haft en varighed på fra 2 - 6 måneder, hvorunder patienten var blevet behandlet med antipsykotisk medicin med god effekt.

Aktuelt blev patienten tvangsindlagt på behandlingsindikation, da han befandt sig i en forrykthedstilstand på grund af manglende medicinsk behandling. Efter knapt 3 uger indlæggelse blev der besluttet tvangsmedicinering med Cisordinol depot, hvilket patienten efterhånden accepterede frivilligt. Da hans tilstand imidlertid fortsat var ustabil, blev behandlingen efter 5 måneder ændret til behandling med anden antipsykotisk medicin, Leponex, som patienten tog frivilligt og med god effekt på hans tilstand. Efter yderligere 3 måneder nægtede patienten at medvirke ved behandlingen med Leponex, hvorefter den tidligere behandling med Cisordinol depot blev genoptaget. Efter endnu 3 måneder var patientens tilstand igen forværret, idet han var tiltagende psykotisk med vrangforestillinger. Udfra et ønske om at tabe sig begyndte patienten desuden at drikke betydelige mængder vand, op til 10-12 liter dagligt. Da en blodprøve viste, at væskeindtagelsen medførte forstyrrelse i kroppens saltbalance, blev der besluttet tvangsmedicinering med Leponex 300 mg, som om fornødent skulle gives gennem sonde til mavesækken.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsmedicinering, men klagen blev ikke tillagt opsættende virkning, da patientens store væskeindtagelse måtte anses for at være helbredstruende for ham.

Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsmedicineringen samt, at klagen ikke var tillagt opsættende virkning.