Klage over manglende behandling under indlæggelse på psykiatrisk afdeling

Klage over manglende behandling under indlæggelse på psykiatrisk afdeling

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik den behandling, patienten modtog af lægerne på afdelingen, idet lægerne løbende vurderede hendes tilstand dels under stuegang, dels efter anmodning fra plejepersonalet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at man ved indlæggelsen vurderede, at patienten var selvmordstruet, hvorfor man flyttede hende til lukket afsnit, og at hun under indlæggelse på åben afdeling blev observeret tæt, samt at der blev ordineret dørlåsning med henblik på at skærme hende.

Patientklagenævnet fandt ikke at kunne kritisere, at der ikke blev ordineret antidepressiv medicin, idet patienten først og fremmest fremtrådte sindssyg, hvorfor der var indikation for at behandle for dette. Nævnet bemærkede, at virkningen af antidepressivt virkende medicin som regel først sætter ind efter 2-6 ugers forløb. Patientklagenævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om patienten var blevet observeret på lukket afsnit, indtil man havde etableret en mere sikker behandlingsalliance med hende, samt med henblik på en nærmere vurdering af selvmordsrisikoen, idet hun ved indlæggelsen frembød et broget symptombillede, hvor hun var klart sindssyg med vrangforestillinger, men hvor der også var mistanke om, at hun led af en svær depression, ligesom hun ikke accepterede at indtage den ordinerede antipsykotiske medicin.

En 35-årig kvinde blev indlagt på psykiatrisk afdeling på mistanke om en psykotisk tilstand

Der blev startet behandling med samtale, motivering for behandling med beroligende, angstdæmpende og antipsykotisk medicin samt tæt observation, idet det ikke kunne udelukkes, at hun var selvmordstruet. Patienten ønskede imidlertid ikke medicinsk behandling og begik selvmord på afdelingen efter overflytning til åbent afsnit.

Der blev klaget over, at lægerne ikke iværksatte tilstrækkelig behandling af patienten under hendes indlæggelse.