Legislator Case Law & Legislation
W20011270125 DK

Klage vedrørende manglende handlingsplan og udskrivning af psykisk syg patient

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12701 Valid

Klage vedrørende manglende handlingsplan og udskrivning af psykisk syg patient

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den handlingsplan, der blev lagt i forbindelse med patientens indlæggelse på psykiatrisk afdeling og lagde herved vægt på, at lægen dagen efter indlæggelsen udarbejdede en behandlingsplan, der løbende blev revurderet. Endvidere lagde nævnet blandt andet vægt på, at patienten under indlæggelsen regelmæssigt havde samtaler med afdelingens læger, ligesom han modtog psykoterapeutisk behandling, samt at patienten sammen med sin hustru påbegyndte parterapeutiske samtaler.

For så vidt angår klagen over, at patienten blev udskrevet til dagspatient, fandt nævnet ikke grundlag for kritik og lagde herved vægt på, at man ved at lade patienten overgå til fortsat indlæggelse som dagspatient sikrede, at han fortsat havde tæt kontakt til afdelingen, samt at man på udskrivningstidspunktet havde registreret tydelig bedring i patienten tilstand.

Endelig fandt nævnet ikke grundlag for kritik af afdelingens vurdering af patientens sindstilstand og lagde herved blandt andet vægt på, at det hos depressive patienter kan forekomme, at de overfor både sig selv, deres nærmeste og de, der deltager i behandlingen, i høj grad formår at skjule de tanker, de måtte have om at berøve sig selv livet.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at patienten på intet tidspunkt havde givet udtryk for, at han havde tanker om at berøve sit eget liv.

Endelig adm. afgørelse 2001 12701 Valid

En 63-årig mand var i 3 måneder indlagt på en psykiatrisk afdeling. Ved indlæggelsen vurderede overlæge A patienten som værende afdæmpet, lettere usamlet og usikker, og der blev planlagt behandling med beroligende medicin og sovemedicin i en kortere periode, og derefter skulle patienten behandles med antidepressiv medicin. Dagen efter havde en læge samtale med patienten, og hun vurderede, at patienten ikke virkede selvmordstruet, ligesom der ikke var egentlige psykotiske symptomer. Endvidere blev det aftalt, at patienten skulle behandles med et andet antidepressivt middel.

Ved en samtale 2 måneder efter indlæggelsen tilkendegav patienten, at han ikke følte, at medicinen hjalp. Lægen var derimod af den opfattelse, at patienten klart havde fået det bedre. Ved en efterfølgende samtale blev det aftalt, at patienten skulle udskrives til fortsat indlæggelse i dagshospital.

Efter at patienten havde været dagspatient i ca. 14. dage, blev han udskrevet til ambulant behandling.

En måned efter begik patienten selvmord.

Der blev klaget over, at der ikke blev lagt en handlingsplan for patienten, samt at patienten blev udskrevet på trods af, at han ikke havde det bedre. Endelig blev der klaget over, at man ikke på hospitalet vurderede patientens selvmordstanker.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →