Klager over manglende røntgenundersøgelse, siden påvist ankelbrud

Klager over manglende røntgenundersøgelse, siden påvist ankelbrud

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af afdelingslægens behandling af patienten på skadestuen, idet nævnet lagde vægt på, at afdelingslægen foretog en relevant undersøgelse, herunder med undersøgelse af direkte og indirekte ømhed og nerve- og karforhold, som ikke viste tegn på brud.

Nævnet bemærkede, at det er i overensstemmelse med sædvanlig praksis ikke at udføre røntgenundersøgelse, medmindre den kliniske undersøgelse giver mistanke om brud. Nævnet bemærkede endvidere, at det kan være særligt vanskeligt at stille en sikker diagnose i tilfælde, hvor der meget hurtigt efter skaden er iværksat isafkøling, kompression og elevation, idet den deraf følgende formindskede hævelse og indre blødning kan betyde en sløring af de sædvanlige kliniske fund.

En 21-årig kvinde henvendte sig på skadestuen efter en ankelbelastning, hvor der hørtes et knæk. Foden blev straks behandlet med is. På skadestuen fandt lægen ved sin undersøgelse hævelse over den ydre ankelkno og direkte, men ingen indirekte ømhed ved berøring af knoglen. Der fandtes således ingen tegn på brud. Det blev konkluderet, at der var tale om en forstuvning af ydre ankelkno, hvorfor der ikke var indikation for røntgenundersøgelse. Der blev informeret om skadens art og om RICE-forholdsregler. Det blev ved en senere undersøgelse påvist, at der var tale om et skråt uforskudt brud i den ydre ankelkno.

Der er klaget over, at afdelingslægen ikke undersøgte patienten tilstrækkeligt og stillede en forkert diagnose.