Klage over behandling af korsbåndslæsion og skade på menisk

Klage over behandling af korsbåndslæsion og skade på menisk

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægens behandling af patienten ved de to første undersøgelser. Nævnet oplyste, at akutte knæforvridninger kan være meget svære at vurdere i den akutte fase, idet der ofte er stor smertereaktion ved undersøgelse i denne fase.

Nævnet fandt imidlertid, at der var grundlag for kritik af overlægen ved de to afsluttende kontroller, idet det ikke fandtes godtgjort, at overlægen havde foretaget en undersøgelse af knæleddet.

En 27-årig mand forvred højre knæ under brydning og henvendte sig på skadestuen. Der blev foretaget en røntgenundersøgelse, der viste, at der var sket en afsprængning af den yderste del af højre skinnebens ledhoved ved ydersiden af knæet. Endvidere vurderede man, at ledbåndet på indersiden af højre knæ var sprængt. På grund af kraftig hævelse af knæet samt smerter kunne det ikke vurderes, hvorvidt der var en korsbåndsskade. Der blev anlagt en knæskinne, og patienten fik krykkestokke med hjem til aflastning.

Dagen efter ved morgenkonferencen på ortopædkirurgisk afdeling blev det besluttet at foretage en fornyet vurdering af knæet. Ved denne undersøgelse fandt en overlæge, at der foruden det påviste brud også var en skade af de udvendige ledbånd, og patienten fik en hængselbandage og 2 krykkestokke til aflastning.

Knap 2 uger efter blev patienten igen kontrolleret af overlægen. Der var fortsat smerter og hævelse af knæet, men ifølge journalen havde patienten det bedre. Bandagen blev løsnet, og der blev givet instruktion i aktive, ubelastede øvelser. Ved kontrol 3 uger efter angav patienten nogen fremgang, og han blev instrueret i bevægeøvelser uden bandage. Ved afsluttende kontrol 4 uger efter angav patienten, at han ikke længere brugte stokke og skinne indendørs, og at han var begyndt at træne knæet i kondiinstitut.

Næsten 3 måneder efter blev der på andet hospital foretaget en kikkertundersøgelse, som viste en skade på menisken, korsbånd og det ydre ledbånd på indersiden af knæet. Der blev fjernet en del af menisken, hvilket forbedrede bevægeligheden, og ved efterfølgende kontrol blev det besluttet at rekonstruere forreste korsbånd.

Der blev klaget over, at overlæge alene udstyrede patienten med en skinne og vurderede, at benet var brækket, men at ledbånd og korsbånd var i orden. Der blev endvidere klaget over, at overlægen ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved de efterfølgende kontroller, idet han vurderede, at forholdene i knæet fortsat var i orden, og idet han ikke foranstaltede en røntgenundersøgelse.