Klage over overset hoftebrud

Klage over overset hoftebrud

Patientklagenævnet fandt anledning til at kritisere reservelægens undersøgelse af patienten, idet han burde have foretaget en røntgenundersøgelse af hofteleddet, idet denne brudtype er en af de hyppigste hos ældre, og fordi der forelå oplysninger om, at patienten ikke kunne støtte efter faldet, og fordi sygehistorien og den kliniske undersøgelse var besværliggjort af patientens grundlidelse.

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere de praktiserende lægers undersøgelser og behandlinger. Nævnet oplyste, at hoftebrud hos ældre og gamle kan være vanskeligt at diagnostisere, og diagnosen stilles ikke sjældent først dage til uger efter uheldet, idet tegn til brud først bliver synlige da.

Patientklagenævnet fandt, at plejepersonalet på plejecenteret ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved plejen af patienten i perioden fra den 26. juli til den 8. september 2000. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det af kardex fremgår, at personalet efter hjemsendelse fortsatte med den ordinerede smertestillende medicin fra sygehuset. Plejepersonalet havde kontaktet de praktiserende læger vedrørende patientens smerter. Det var nævnets opfattelse, at patientens tilstand var kompliceret af hans fremadskridende Parkinsonisme, hvilket kunne have medvirket til at plejepersonalet ikke har bemærket forkortelsen af benet samt manglende udadrotation.

Nævnet fandt endelig vedrørende patientens kørestol, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at plejepersonalet den 27. juli 2000 vurderede, at der var tale om en midlertidig tilstand hos patienten, idet der ikke på sygehuset var blevet konstateret et brud på hoften.

En 81-årig mand blev den 26. juli 2000 undersøgt på skadestuen af en reservelæge, da han var faldet. Patienten havde svær Parkinsonisme og næsten ikke noget sprog. Reservelægen fandt ved klinisk undersøgelse ikke tegn på brud. Efter hjemkomsten fra sygehuset fik patienten på plejehjemmet smertestillende medicin af plejepersonalet. Da benet var hævet og misfarvet, kontaktede plejepersonalet den 27. juli 2000 lægehuset, og læge 1 anbefalede fortsat brug af smertestillende medicin.

Den 2. august 2000 kontaktede personalet lægehuset, og læge 2 ordinerede yderligere smertestillende medicin.Den 4. august 2000 kontaktede plejepersonalet igen lægehuset, og læge 1 undersøgte patienten. Den 23. august 2000 ringede patientens hustru til lægehuset og spurgte om henvisning til genoptræning. Læge 3 henviste patienten til indlæggelse på geriatrisk afdeling.

Den 7. september 2000 blev patienten undersøgt af læge 2, som besluttede at henvise til et sygehus med henblik på at få taget et røntgenbillede af venstre hofte.Den 8. september 2000 blev patienten indlagt på sygehuset, hvor der blev konstateret hoftebrud.

Der blev klaget over, at lægerne på skadestuen den 26. juli 2000 overså det brud, patienten havde på hoften. Der blev ligeledes klaget over, at de to læger fra lægehuset, der først tilså patienten, overså bruddet på hoften. Der blev videre klaget over, at plejepersonalet på plejecentret overså forkortelse og rotation af benet, samt at de tildelte patienten en kørestol, der rundede nedad i midten og forårsagede flere smerter.