Klage over vurderingen af hjemtransport fra udlandet af en patient med hoftebrud
Statutory Text (2 Articles)
Klage over vurderingen af hjemtransport fra udlandet af en patient med hoftebrud
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den umiddelbare vurdering, hvor lægen accepterede, at patienten inden 48 timer skulle være indlagt på et hospital i Danmark. Nævnet fandt derimod grundlag for at kritisere, at lægen efterfølgende accepterede et aktionsniveau på 72 timer. Nævnet lagde vægt på, at lægerne i Spanien havde stillet diagnosen fractura pertrocanterica (hoftebrud), og at lægen modtog oplysning om diagnosen i forbindelse med sine kontakter til de spanske læger. Nævnet vurderede, at da det efterfølgende viste sig, at den fastsatte frist på 48 timer ikke kunne overholdes, og navnlig da det blev klart, at hjemtransporten ville medføre flere flyskift undervejs og ventetid i forbindelse med flyskift, burde lægen have ændret beslutningen og tilrådet operation på skadestedet.
Der blev afgivet dissens i sagen.
En 78-årig kvinde pådrog sig under et ferieophold i Spanien et hoftebrud og blev indlagt på et hospital. Der blev taget kontakt til en læge i Danmark, der fandt, at det var forsvarligt at transportere hende hjem, og at hun skulle være indlagt på et hospital i Danmark inden for 48 timer. Efterfølgende viste det sig imidlertid, at hjemtransporten ikke kunne foregå inden for 48 timer, og lægen vurderede, at et aktionsniveau på 72 timer var acceptabelt.
Der blev klaget over, at lægen undlod at foranledige, at patienten blev opereret akut i Spanien, men derimod besluttede at lade hende transportere til Danmark.