Legislator Case Law & Legislation
W20011269025 DK

Klage over mangelfuld undersøgelse i skadestue og mangelfuld journalføring

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12690 Valid

Klage over mangelfuld undersøgelse i skadestue og mangelfuld journalføring

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af skadestuebehandlingen. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten havde fået et ildebefindende og derfor først og fremmest blev undersøgt med henblik på at finde en medicinsk årsag hertil. Endvidere lagde nævnet vægt på, at en ortopædkirurgisk vurdering ikke havde vist tegn på brud eller ledskred, hvorfor en røntgenundersøgelse ikke var relevant. Yderligere var patienten blevet anbefalet at søge egen tandlæge, hvis hendes gener fra kæben varede ved.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af journalføringen af vaccinationen mod stivkrampe, idet nævnet herved lagde vægt på, at det af skadejournalen fremgik, at hun blev vaccineret mod stivkrampe.

Patientklagenævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om den ortopædkirurgiske undersøgelse i skadestuen var blevet journalført.

Endelig adm. afgørelse 2001 12690 Valid

En 58-årig kvinde blev undersøgt på skadestuen, efter at hun under et ildebefindende var faldet og havde slået højre side af kæben samt fået en mindre flænge under læben. Ved undersøgelsen var patienten vågen og klar uden hovedpine, svimmelhed eller synsforstyrrelser. Puls og blodtryk var normalt, ligesom stetoskopi af lunger og hjerte viste normale forhold. Et elektrokardiogram viste desuden regelmæssig sinusrytme uden tegn på iskæmi, hvorefter patienten blevl henvist til ortopædkirurgisk vagthavende med henblik på afklaring af eventuelle brud eller ledskred. Ved ortopædkirurgisk undersøgelse fandtes moderate højresidige kæbesmerter og smerter i højre side af hovedet, men ingen tegn på løse tænder, brud eller ledskred. På denne baggrund fandtes en røntgenundersøgelse ikke nødvendig. Patienten blev henvist til at kontakte egen tandlæge, hvis symptomerne fra kæben fortsatte.

En røntgenundersøgelse af kæben 3 dage senere viste brud i højre kæbevinkel uden forskydning. Patienten blev sat i konservativ behandling med flydende kost, og en kontrolrøntgenundersøgelse fire uger senere viste, at bruddet helede fint.

Der blev klaget over, at patienten ikke blev tilstrækkeligt undersøgt i skadestuen, herunder at hun ikke fik foretaget en røntgenundersøgelse af kæben, samt at det ikke blev noteret i journalen, at hun blev vaccineret mod stivkrampe.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →