Klager over utilstrækkelig undersøgelse samt manglende ordination af akut scanning

Klager over utilstrækkelig undersøgelse samt manglende ordination af akut scanning

Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslægen og lagde herved vægt på, at patienten var blevet undersøgt af afdelingslægen, og at journalen fra reumatologisk afdeling var blevet medsendt ved henvisningen. Af journalen fremgik blandt andet, at patienten havde haft nakkehold i over 3 måneder, sovende fornemmelser i flere finger, og at han aktuelt havde snurrende fornemmelser i arme og ben samt kroppen. Endvidere havde han tiltagende protensproblemer samt vanskeligheder med at styre vandladning. Endelig var der konstaterede manglende fodsålsreflekser og balanceusikkerhed.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at afdelingslægen foretog en undersøgelse, hvor han fandt, at bugvægsrefleksen var bevaret, og at der ikke var en såkaldt Babinkis fodsålsrefleks. Kraften i armene var nedsat, og der var variabel forbipegning ved fingerplacering på næsen. Endelig fandtes der nedsat følesans i endetarmsomgivelserne og nedsat spænding i endetarmens lukkemuskel. Afdelingslægen vurderede, at der ikke var grundlag for akut MR-scanning, men derimod ambulant MR-scanning.

Nævnet fandt, at til trods for at patienten ikke ved undersøgelsen havde alle de symptomer, der indikerede afklemning af halsrygmarven, så var der en række forhold, som pegede på en lidelse i halsrygmarven, hvorfor afdelingslægen burde have foranlediget, at MR-scanning blev foretaget inden for et par dage.

En 36-årig mand havde i forbindelse med sit arbejde fået et vrid i nakken. Efterfølgende fik han tiltagende føleforstyrrelser i armene og konstante smerter. Af egen læge blev han henvist til reumatologisk afdeling. På reumatologisk afdeling fandt man tegn på afklemning af rygmarven i halshvirvelsøjlen, og patienten blev henvist til en neurologisk afdeling med henblik på videre udredning. På neurologisk afdeling blev han tilset af en afdelingslæge, der ikke fandt tegn på afklemning af rygmarven i halshvirvelsøjlen. På baggrund heraf vurderede afdelingslægen, at der ikke var indikation for akut MR-scanning, men derimod bestilte han ambulant MR-scanning.

Patienten fik foretaget MR-scanning 2 måneder senere, og denne viste to store diskusprolapser svarende til mellemrummet mellem 4. og 5. og 5. og 6. halshvirvel. Diskusprolapsen trykkende på rygmarven, som var betydelig komprimeret. Den efterfølgende dag kontaktede afdelingslægen patienten og informerede om fundene. Endvidere blev patienten samme dag undersøgt af afdelingslægen, der fandt, at symptomerne var forværret. Patienten blev indlagt samt opereret akut.

Der blev klaget over, at afdelingslægen ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling af patientens nakke, herunder ikke ordinerede akut scanning.