Legislator Case Law & Legislation
W20011267725 DK

Klage over tvangsbehandling med depotmedicin

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12677 Valid

Klage over tvangsbehandling med depotmedicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at den 51-årige mand var sindssyg, og at det ville have været uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning og lagde i denne forbindelse vægt på, at patienten var forsøgt motiveret i 8 dage, inden beslutningen om tvangsbehandling blev truffet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger og lagde vægt på, at Cisordinol er et almindeligt vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, doseringen sædvanlig, samt at patienten var blevet behandlet med dette tidligere med god effekt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at beslutningen om tvangsmedicinering med Cisordinol Depot 200 mg hver 2. uge ikke opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet lagde vægt på, at det ikke fandtes sandsynliggjort, at injektioner ville kræve fysisk magtanvendelse, samt at de ville virke angstprovokerende på patienten. Det var nævnets vurdering, at tvangsbehandlingen med Cisordinol burde have været besluttet som peroral behandling, subsidiært ved daglige injektioner.

Endelig adm. afgørelse 2001 12677 Valid

En 51-årig mand havde gennem mange år lidt af skizofreni. Han havde de seneste 2 år været tvangsindlagt 3 gange og i denne forbindelse modtaget behandling med blandt andet depotmedicin med god effekt.

Aktuelt blev patienten tvangsindlagt på behandlingsindikationen og fremtrådte i forbindelse med indlæggelsen psykotisk med forfølgelsesforestillinger. Tilstanden bedredes ikke under indlæggelsen, hvor patienten jævnligt virkede angstpræget, og han blev forgæves forsøgt motiveret til frivillig medicinsk behandling. 10 dage efter indlæggelsen blev det besluttet, at patienten skulle tvangsbehandles med injektion Cisordinol 200 mg i depotform hver 2. uge.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsmedicinering, og klagen blev tillagt opsættende virkning. Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsbehandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →