Legislator Case Law & Legislation
W20011267625 DK

Klage over åreknudeoperation og bedøvelsen i forbindelse hermed samt over informationen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12676 Valid

Klage over åreknudeoperation og bedøvelsen i forbindelse hermed samt over informationen

Nævnet fandt, at der hverken var grundlag for at kritisere udførelsen af operationen eller anlæggelsen af rygmarvsbedøvelsen. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det af bedøvelsesskemaet fremgik, at der ikke havde været tekniske problemer, og at der ikke blev observeret gener eller smerter ved anlæggelsen af bedøvelsen.

Nævnet fandt endvidere, at der ikke var grundlag for kritik af informationen. Nævnet lagde vægt på, at det i en udtalelse til sagen fremgik, at patienten ved forundersøgelsen var blevet informeret om de mest almindelige komplikationer, og at den komplikation hun efterfølgende fik, var meget sjælden. Nævnet fandt imidlertid grundlag for at kritisere journalføringen af den givne information, idet det alene fremgik af journalen, at der var informeret om, at tilstanden var fuldstændig ufarlig.

Endelig adm. afgørelse 2001 12676 Valid

En 34-årig kvinde fik i rygmarvsbedøvelse fjernet nogle åreknuder på benene ved en såkaldt stripningsoperation, hvor man ved hjælp af en indført sonde trækker selve blodåren ud. En række mindre åreknuder blev fjernet gennem små indsnit i huden. Patienten havde efter operationen smerter. En neurologisk undersøgelse konkluderede, at der ikke kunne være tale om en operationsskade, men at der var en mulighed for at smerterne kunne være opstået i forbindelse med anlæggelsen af rygmarvsbedøvelsen.

Der blev klaget over, at anlæggelsen af rygmarvsbedøvelsen og selve operationen ikke blev korrekt udført, samt at der ikke i tilstrækkeligt omfang forud for operationen blev informeret om komplikationer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →