Klage over tvangsmedicinering med Cisordinol depot

Klage over tvangsmedicinering med Cisordinol depot

I dagene efter indlæggelsen blev patienten behandlet med beroligende medicin i form af Nozinan og Cisordinol Akutard. Sidenhen blev hun behandlet med antipsykotisk medicin i form af Cisordinol op til 40 mg i døgnet med nogen bedring til følge. Da det imidlertid viste sig vanskeligt at stabilisere hendes tilstand, og da hun nægtede at indtage nogen form for medicin, blev der besluttet tvangsbehandling af patienten med injektion Cisordinol depot 200 mg hver 14. dag, alternativt med Cisordinol op til 30-40 mg i døgnet.

Patienten klagede over beslutningen om tvangsmedicinering til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn. Klagen blev tillagt opsættende virkning. Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn godkendte beslutningen om tvangsmedicinering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at patienten var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet patienten var blevet forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt ud fra en konkret vurdering, at Cisordinol i depotform opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet lagde vægt på, at patienten ved behandlingen af hendes klage i Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn oplyste, at hun var angst for nåle, hvorfor daglige indsprøjtninger ville virke angstprovokerende på hende. Nævnet tog i betragtning, at behandling med Cisordinol i injektionsform ville medføre, at injektionerne skulle gives under magtanvendelse, hvilket nævnet fandt var en mere indgribende foranstaltning.

En 49-årig kvinde havde adskillige gange været indlagt på psykiatriske afdelinger under diagnosen skizofreni. Under den seneste indlæggelse var hun blevet tvangsbehandlet med Cisordinol op til 36 mg i døgnet. Efter udskrivelsen blev hun behandlet i distriktspsykiatrien, indtil hun ophørte med at tage sin medicin regelmæssigt.

Et ½ år efter blev patienten indlagt ved tvang på behandlingsindikation.