Klage over manglende tandregulering og manglende journalføring
Statutory Text (2 Articles)
Klage over manglende tandregulering og manglende journalføring
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere tandlægens behandling af drengen og endvidere, at han ikke i tilstrækkeligt omfang havde ført journal over behandlingen. Nævnet lagde vægt på, at det af gipsmodeller samt profil- og ortopantomografisk røntgenoptagelse fremgik, at der var indikation for tandregulering, samt at drengen på undersøgelsestidspunktet sandsynligvis ikke var færdig med at vokse, hvilket betød, at det dybe bid kunne forværres. Nævnet lagde videre vægt på, at der ikke forelå journaliserede tandreguleringsdiagnoser fra visitationen.
En 15-årig dreng ønskede at få foretaget tandregulering på grund af dybt bid på fortænderne. Tandlægen fandt ikke indikation for umiddelbart at tilbyde behandling, men med henblik på at følge udviklingen blev drengen tilbudt undersøgelse igen efter 2 år.
Der blev klaget over, at der ikke blev tilbudt tandregulering efter visitationen.