Klage over beskadigelse af nerve ved operation

Klage over beskadigelse af nerve ved operation

For så vidt angik operationen i oktober 1996, oplyste nævnet, at det af retningslinierne for brystkirurgi (Danish Breast Cancer Co-operative Group) fremgår, at de to vigtigste motoriske nerver (nervus thoracalis longus og nervus thoracodorsalis) skal identificeres, så de kan skånes. Nævnet lagde vægt på, at det ikke af operationsbeskrivelsen fremgik, at overlægen identificerede de to nerver. Nævnet fandt det godtgjort, at patienten udviklede vingedannelse af skulderbladet i forbindelse med operationen og nævnet lagde til grund, at overlægen ved operationen den 1. oktober 1996 havde læderet nerven thoracalis longus. Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægens behandling af patienten, idet han ikke ved udskrivelsen den 10. oktober 1996 diagnosticerede den kirurgiske komplikation i form af vingedannelse af skulderbladet, uanset at tilstanden gerne viser sig straks efter operationen og er let at se.

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere overlægens journalføring, idet operationsbeskrivelsen var mangelfuld, da det ikke af den fremgik, om de to nerver var blevet identificeret.

For så vidt angår den patologiske vurdering den 6. juni 2000, lagde nævnet vægt på, at det af den mikroskopiske beskrivelse fremgik, at materialet var blodigt med talrige lymfatiske celler, og at der var spredte grupper af celler, som syntes epiteliale, med noget forstørrede grove kerner. Cellerne var atypiske med store hyperkromatiske kerner og uregelmæssig kerneform. Mængden af cytoplasma var sparsom. En gruppe var anordnet i en kirtel (glandulært). Der var ingen tydelige cellekerner (nukleoler). Det var herefter nævnets vurdering, at der var celleforandringer, der morfologisk kunne være forenelige med spredning af den tidligere brystkræft, og nævnet fandt derfor, at der var handlet i overensstemmelse med almindeligt anerkendt faglig standard ved vurderingen af præparatet.

For så vidt angår beslutningen om operationstype den 12. juni 2000, oplyste nævnet, at det, såfremt der er påvist spredning til en lymfekirtel i armhulen, og der ved et mindre indgreb ikke bliver fundet kræftspredning til en af de udtagne lymfekirtler, altid medfører en ny operation for at finde den angrebne lymfekirtel. Såfremt der bliver fundet spredning til en af de udtagne lymfekirtler, medfører dette tillige en ny operation for at fjerne alt kræftvæv i armhulen. Et mindre indgreb vil således i denne situation altid blive fulgt op af et mere omfattende indgreb. Nævnet fandt på denne baggrund, at der var handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved at beslutte, at der skulle foretages en regelret operation af patientens højre armhule med en omfattende udtagning af lymfekirtler.

En 46-årig kvinde fik i oktober1996 fjernet en tumor i venstre bryst og lymfeknuder i venstre armhule. Hun blev efterfølgende udskrevet til fortsat behandling i onkologisk afdeling. Til 3 års kontrollen i maj 2000 blev der fundet fire 1 cm. store hårde lymfeknuder i højre armhule, og mikroskopi herfra blev vurderet til at vise spredning af den tidligere brystkræft (mamma-karcinom). Den 11. juli 2000 blev hun indlagt med henblik på operativt fjernelse af lymfeknuderne i højre side. Den 19. juli 2000 forelå der mikroskopisvar af de fjernede lymfeknuder, som alle viste normalt væv.

Der blev klaget over, at overlægen ved operationen den 1. oktober 1996 beskadigede en nerve. Der blev videre klaget over, at en patolog den 6. juni 2000 fejlvurderede en finnålsbiopsi. Endelig blev der klaget over, at det blev besluttet, at der skulle foretages en så omfattende fjernelse af lymfeknuder, som skete ved operationen den 12. juli 2000.