Legislator Case Law & Legislation
W20011266025 DK

Klage over afslag på anmodning om vagtlægebesøg til bevidstløs stofmisbruger

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 2001 12660 Valid

Klage over afslag på anmodning om vagtlægebesøg til bevidstløs stofmisbruger

Patientklagenævnet fandt, at den visiterende vagtlæge havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at have henvist til akut indlæggelse. Nævnet lagde herved vægt på, at det var oplyst, at den 26-årige var stofmisbruger, og at han 9 timer forinden havde sprøjtet sig med Metadon i en vene og siden været tungt sovende med normal vejrtrækning.

Nævnet lagde ligeledes vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at den 26-årige havde et blandingsmisbrug med indtagelse af flere illegale stoffer samtidig, som eventuelt kunne forklare, hvorfor han stadig sov tungt 9 timer efter indsprøjtningen med Metadon, ligesom det heller ikke kunne udelukkes, at han havde injiceret sig med en større dosis end de forudsatte 10 ml.

Endelig adm. afgørelse 2001 12660 Valid

En 26-årig mand havde et kendt misbrug af forskellige narkotiske stoffer og brugte på egen hånd ikke-lægeordineret Metadon til nedtrapning. Efter at han 9 timer forinden havde indsprøjtet formentlig 10 ml Metadon direkte i en blodåre i albuebøjningen, blev han af sine forældre fundet dybt sovende med normal vejrtrækning og en puls på 90. Efter yderligere 1 time ringede hans forældre til lægevagten, hvor visiterende vagtlæge anbefalede, at sønnen "sov den ud". Da vejrtrækningen efter yderligere ¾ time ophørte, blev ambulance tilkaldt. Trods genoplivnings forsøg var den 26-årige død ved ankomsten til hospitalet.

Der blev klaget over, at forældrene ved den telefoniske henvendelse til lægevagten fik afslag på anmodning om vagtlægebesøg.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →