Klage over vagtlæges manglende fund af blodprop i hjertet
Statutory Text (2 Articles)
Klage over vagtlæges manglende fund af blodprop i hjertet
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at den visiterende vægtlæge ikke sendte en læge til patientens bopæl. Nævnet lagde herved vægt på, at de oplysninger, lægen modtog om patientens tilstand, ikke gav mistanke om alvorlig sygdom i hjertet.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere, at den vagtlæge, som undersøgte patienten i konsultationen ikke fik mistanke om, at der var tale om en blodprop i hjertet. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten havde en mangeårig diabetes, og siden aftenen i forvejen havde haft smerter i venstre skulder og venstre side samt havde et lavt blodtryk.
En 44-årig mand med en mangeårig diabetes henvendte sig til lægevagten på grund af venstresidige skuldersmerter. Den visiterende vagtlæge vurderede, at der ikke var noget til hinder for, at patienten selv mødte op i vagtkonsultationen. Ved undersøgelsen i konsultationen konkluderede vagtlægen, at der var tale om muskelinfiltrationer og ordinerede smertestillende medicin og fornyet kontakt ved forværring. Patienten fik dagen efter konstateret en frisk blodprop i hjertet.
Der blev klaget over, at der ikke blev sendt en vagtlæge ud på patientens bopæl, og at den undersøgende vagtlæge overså faresignaler på blodprop i hjertet.