Klage over manglende behandling af tarmlæsion efter livmoderudskrabning

Klage over manglende behandling af tarmlæsion efter livmoderudskrabning

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den overlæge, som foretog udskrabningen og lagde herved vægt på, at han først efterfølgende fik mistanke om, at der var sket en tarmperforation. Umiddelbart herefter rekvirerede overlægen parenkymkirurgisk tilsyn for at afværge alvorlig følger af tarmperforationen.

Nævnet fandt derimod grundlag for kritik af den reservelæge, som ved det parakymkirurgiske tilsyn valgte at se tiden an og oplyste, at risikoen ved tarmlæsion er udvikling af bughindebetændelse, som er en alvorlig tilstand. Nævnte lagde vægt på, at reservelægen, da hun blev klar over, at der var fundet celler fra tarmvæggen i udskrabningen, burde have foranlediget, at patienten blev opereret.

En 78-årig kvinde fik foretaget en udskrabning fra sin livmoder på grund af blødninger fra underlivet. Umiddelbart herefter fik hun smerter i maven, og ved en undersøgelse af udskrabningen fandt man celler fra tarmvæggen. Der blev herefter tilkaldt et parenkymkirurgisk tilsyn ved en reservelæge, som valgte at se tiden an. Efterfølgende blev det konstateret, at der ved udskrabningen var sket en tarmperforation med tarmskade til følge.

Der blev klaget over, at lægerne ved udskrabningen gik igennem patientens livmoder og perforerede tarmen.