Klage over behandling af forkalkning af kranspulsårene

Klage over behandling af forkalkning af kranspulsårene

Patientklagenævnet fandt ikke anledning til kritik af de læger, der var involveret i behandlingen af patienten på de to sygehuse. Nævnt lagde herved vægt på, at patienten i det væsentlige tidligere var rask og ved indlæggelsen var upåvirket med normalt blodtryk og uden åndenød i hvile, samt at foretaget røntgenundersøgelse af lungerne ikke viste tegn på nedsat funktion. Supplerende ultralydsscanning af hjertet viste normal funktion af venstre hjertekammer samt ufuldstændig lukning af klapperne mellem venstre forkammer og hjertekammer. Videre lagde nævnet vægt på, at resultaterne af de foretagne undersøgelser var forenelige med, at patienten ikke havde nedsat pumpefunktion, og at tilstanden var uændret fra forundersøgelsen, foretaget 1½ måned tidligere, hvor det var vurderet, at hun havde forkalkning af kranspulsårene i relativ stabil fase.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at en gennemgang af den fremsendte film fra undersøgelsen viste, at der ikke var tegn på beskadigelse af kranspulsårene under operationen. Videre lagde nævnet vægt på, at lægen valgte ikke at standse operationen, da det forhøjede fyldningstryk opstod, idet den efterfølgende undersøgelse var absolut nødvendig for at kunne tilbyde relevant behandling. Endelig lagde nævnet vægt på, at efterfølgende undersøgelse af hjertets tre kranspulsårer viste, at disse var endog svært forsnævrede og næsten tillukkede.

En 57-årig kvinde blev indlagt på grund af hjertesygdom. Efter undersøgelse blev sygdommen tolket som hjertekrampe, og patienten blev henvist til andet sygehus med henblik på nærmere undersøgelse af hjertekarrene med røntgenkontrast. Denne undersøgelse blev efter foretaget forundersøgelse iværksat og forløb planmæssigt indtil hen mod afslutningen, hvor der var tegn på påvirket hjertefunktion. Tilstanden blev akut forværret med væskeansamling i lungerne, efterfulgt af hjertestop, hvorefter patienten døde.

Der blev klaget over, at der ikke blev foranlediget foretaget de nødvendige undersøgelser og ikke iværksat den nødvendige behandling.