Klage over undersøgelse og behandling i forbindelse med lungekræft
Statutory Text (2 Articles)
Klage over undersøgelse og behandling i forbindelse med lungekræft
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den praktiserende læge og lagde herved vægt på, at patienten ikke ønskede sine lunger undersøgt.
Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for kritik af de læger, som i november 1999 stopppede prednisolonbehandlingen, og lagde herved vægt på, at man fandt stærk mistanke om infektion. Nævnet oplyste, at behandling med Prednisolon kan føre til hastig forværring af tilstanden, hvis der foreligger en hjerneinfektion.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritik af de læger, som i december 1999 trappede patienten ud af prednisolonbehandlingen, og lagde herved vægt på, at en høj dosis Prednisolon kan medføre mange alvorlige og undertiden fatale bivirkninger.
En 70-årig kvinde havde flere gange på grund af bronkitis konsulteret egen læge. Han havde bl.a. forsøgt at få hendes lunger røntgenfotograferet, men det havde hun modsat sig. I foråret 1999 blev hun indlagt på grund af problemer med hukommelsen og talefunktionen. Lægerne vurderede, at hun havde lungekræft og påbegyndte behandling med Prednisolon. I november 1999 opstod der dog mistanke om, at patienten havde en infektion, hvorfor man ophørte med prednisolonbehandlingen. Behandlingen blev dog efterfølgende genoptaget, da en lungebiopsi viste, at patienten led af lungekræft. Efter endt strålebehandling i december 1999 blev behandlingen med Prednisolon aftrappet, men kort tid herefter blev patienten genindlagt, og behandlingen blev genoptaget.
Der blev klaget over, at patientens egen læge ikke havde foranlediget nærmere undersøgelser af hende, og at lægerne i november 1999 ophørte med at behandle patienten med Prednisolon. Der blev endvidere klaget over, at lægerne trappede patienten for hurtigt ud af prednisolonbehandlingen.